Uuddannede klubassistenter med erfaring med autisme søges - 28 timers stillinger i Klubben på UiU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Klubben på UIU hører under serviceloven §32 og §36 og er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UiUs 10. klasse og STU-tilbud. De unge er på et tidligt udviklingstrin og har et stort behov for struktur, hjælp og støtte. I klubåret 2023/2024 er der 52 medlemmer og 34 medarbejdere tilknyttet.

Klubben er organiseret i 5 teams. Du vil være ansat i Klubben, men være tilknyttet et team.

Dine kollegaer i Klubben består af pædagoger, psykomotoriske terapeuter, ergoterapeut og uuddannede klubassistenter.

Medlemmerne har brug for hjælp og støtte til de fleste ting samt tæt guidning for at magte hverdagen. Der arbejdes med og tages udgangspunkt i autismepædagogik, med tilgangen low arousal, og desuden arbejdes der med sansemotorik. Målgruppen har brug for en tydelig, struktureret tilgang.

De unge kan udvise både indadrettet og udadrettet adfærd.

Der arbejdes med alternative kommunikationssystemer som TTT, konkreter og piktogrammer.

Arbejdstider
Du vil blive ansat i en 28 timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Det betyder, at i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket, er Klubben åben, og din ugentlige arbejdstid vil her være 3 dage fra kl. 8.00-16.15 og 2 dage fra kl. 8.00-17.00. Hvilket betyder 12 uger af 42,75 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret med 2-3 timer dagligt foruden møder.

Et ugeskema vil typisk se ud på følgende måde og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen:

Faguddannet

10.00-16.15

13.00-17.00

13.15-16.15

13.15-17.00

13.15-16.15

10 gange om året har Klubben aftenåbent til kl. 19.30.

Vi ønsker os en kollega, der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling og er engageret i sin arbejdsplads
Vi tilbyder

  • Mulighed for stor indflydelse på dit arbejde
  • Kollegaer med visioner og handlekraft
  • Pædagogiske udfordringer
  • En god normering
Vi forventer, at du

  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer som forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk
Ansættelsessted
Klubben på UiU, Horsebakken 19, 2400 Kbh. NV.

Der er 3 måneders prøvetid ved ansættelse i Københavns Kommune.

Stillingen er med ansættelse den 1. august 2023.

For nærmere information kontakt pædagogisk leder Louise Pedersen på 3366 8930/2615 4719.

Søg via linket senest torsdag den 8. juni 2023
Ansøgere, som bliver inviteret til en samtale, kontaktes af Louise Pedersen ang. besøg i Klubben, som ligger onsdag den 14. juni kl. 14.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192140&DepartmentId=20663&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839104

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet