Underviser til Teaterskolen Teaterbutikken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af et sprudlende team i Teaterbutikken, som er Københavns Kommunes teaterskole for børn og unge?

Teaterbutikken er en af de førende teaterskoler for børn og unge i Danmark. Vi er især kendt for vores tradition med at inddrage børnene i de skabende processer på et højt fagligt niveau med respekt for børnenes egen iderigdom og kreativitet.

Teaterskolen Teaterbutikken søger nu en underviser.

Om jobbet
Som underviser i Teaterbutikken er du del af et aktivt hus, der ugen igennem befolkes af 90 elever fordelt på børnehold, ungdomshold og voksenhold. Vi har mindst to årlige teaterproduktioner for de faste hold, og vi tilbyder desuden 25 årlige teaterprojekter for folkeskolerne i København. Som underviser i Teaterbutikken er du med til at udvikle teaterproduktioner i en skabende proces mellem elever og undervisere. Fra tid til anden inviterer vi til samarbejder med mange forskellige aktører.

Vi forventer, at du skal undervise en gang ugentligt kl. 14-18 på børneholdet, der er for elever på 10-14 år samt seks projektuger årligt i teaterprojekter for skoleklasser om formiddagen.

Om dig
Du har en faglig baggrund som scenekunstner og har erfaring med teaterundervisning for børn i målgruppen. Du har erfaring med at skabe og afvikle teaterproduktioner i samarbejde med børn og unge og med udvikling af forskellige formater af projektforløb målrettet skoleklasser.

Du skal kunne påtage dig forskellige roller i en teaterproduktion, være klar og tydelig, initiativrig, mødestabil og indstillet på et tæt samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere.

Og så skal du vigtigst af alt have lyst til at være i et hus, der er fyldt med kreative børn og voksne, hvor idéerne flyder frit.

Ansættelsesvilkår
Der aflønnes efter kvalifikationer og undervisningserfaring og efter aftale med Københavns Kommune om løn -og ansættelsesvilkår for undervisere ved Billedskolen i Tvillingehallen og Teaterbutikken.
Arbejdstiden udgør i gennemsnit 14 timer ugentligt.
Din arbejdstid vil ligge fast de fleste uger om året, men du skal dog være indstillet på, at arbejdsmængden varierer over året, og at der i forestillingsperioder vil være omfattende aften- og weekendarbejde.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2023.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektkoordinator i Teaterbutikken Emilie Bendix på 6163 0667 (tirsdage og torsdage kl. 9-15) ellert leder Eva Ring på 3366 4640.
Læs mere om Teaterbutikken på www.teaterbutikken.kk.dk.

Vi glæder os til at modtage CV og en kort motiveret ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 15. juni 2023
Vi holder samtaler i uge 25,

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192337&DepartmentId=19361&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843977

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet