Udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Plejecentret Sølund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige udviklings- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske flytter til en anden ende af landet, derfor søger vi en ligeså dygtig og kompetent sygeplejerske med erfaring på området.

Som udviklings-og uddannelsesansvarlig sygeplejerske vil du være ansvarlig for at udvikle, kvalitetssikre og koordinere alle uddannelsesforløb for elever og studerende på Sølund samt bidrage til, at Sølund er et attraktivt og dynamisk uddannelsessted, der lykkes med at rekruttere tidligere elever og studerende.

Som udviklings- og uddannelsesansvarlig skal du

  • sikre, at Sølunds uddannelsesindsats lever op til gældende bekendtgørelser, uddannelsesordninger samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens strategiske indsatser og vejledninger.
  • støtte kliniske vejledere og oplæringsvejlederne i at gennemføre professionel vejledning og uddannelse af høj kvalitet og opbygge samt udvikle et stærkt netværk af vejledere.
  • vejlede, sparre og kompetenceudvikle kliniske vejledere og oplæringsvejledere samt yde pædagogisk og faglig vejledning til elever og studerende. Derudover skal du være med til at planlægge, prioritere og koordinere kompetenceudvikling af Sølunds øvrige medarbejde både uddannede og uuddannede medarbejdere gennem undervisning lokalt samt udenfor Sølund – dette i samarbejde med dine kolleger i fagstaben og afdelingslederne.
  • udvikle, ajourføre og formidle velkomst og introduktionsmateriale til elever og studerende.
  • planlægge og koordinere elevers og studerendes praktikforløb i samarbejde med afdelingsledere og oplæringsvejledere.
  • varetage opgaver i forbindelse med tjenstlige forhold i tæt samarbejde med afdelingsledere og Uddannelse København.
  • sikre, at Sølund har den nødvendige praktikplads kapacitet og vejleder kapacitet i samarbejde med afdelingslederne.
  • varetage administrative opgaver som f.eks. at udarbejde prøvetidsvurderinger og praktikerklæringer i samarbejde med kliniske vejledere og oplæringsvejledere i afdelingerne.
  • samarbejde med Uddannelse København om praktikforløb og om forhold på Sølund relateret til uddannelse, hvor der er behov for en særlig indsats.
  • repræsentere Sølund udadtil og deltage i Uddannelse Københavns netværk for uddannelsesansvarlige.
Vi efterspørger dig, der
Er uddannet sygeplejerske, gerne klinisk vejleder, og med relevant videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau. Du er fagligt og teoretisk stærk og har klinisk erfaring som sygeplejerske, som du er god til at bruge som refleksionsværktøj sammen med elever og studerende. Du har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at være med til at løse den store uddannelsesopgave, der ligger i kommunerne i dag. Du har en naturlig interesse i, hvordan din kommunikation får indflydelse på læring og samarbejde på tværs af Sølund. Det er en stor fordel, hvis du er ajour med lovgrundlag, udvikling indenfor grunduddannelse, pædagogik samt det sygeplejefaglige og sundhedsfaglige område. Du har gerne erfaring med indhold og krav i sosu-uddannelserne.

Vi ønsker, at du

  • er en tålmodig og tydelig formidler
  • er anerkendende, rummelig, fleksibel og reflekterende
  • kan medvirke til personlig og faglig udvikling af personalet og uddannelsessøgende
  • har en pragmatisk holdning til hverdagen og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • arbejder systematisk og struktureret
  • er energisk med et godt drive og humør
Lidt om os
På Sølund arbejder vi benhårdt på at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne. Vi har sat gang i en spændende proces, hvor vi dagligt arbejder med at skærpe vores særlige blik for beboerne og dét, der er vigtigt for dem. Det, der skaber livsglæde og som medvirker til, at beboerne lever livet for fuld musik. Relationsarbejdet er en hjørnesten i dette. Sølund er et hus i konstant udvikling, og vi tilstræber, at alle medarbejdere har gang i en lille personlig udviklingsindsats. Som udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske bliver du en del af Sølunds fagstab, der udover dig består af to erfarne og dygtige kvalitets- og udviklingssygeplejersker. Fagstaben refererer til centerchefen.

Fagstaben har et tæt samarbejde med afdelingsledere og faglige koordinatorer. Hver 14. dag holdes der fælles fagmøde.

Sølunds 150 beboere bor smukt med udsigt til Sortedam Dossering på Nørrebro. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med et godt kollegialt arbejdsmiljø tæt på offentlig transport samt en fleksibel og afvekslende arbejdsdag med gode muligheder for at styrke og udvikle din faglighed.

Ansættelsesvilkår
Der er som udgangspunkt tale om en stilling på 32 timer ugentligt med opstart den 1. august 2023 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er weekendfri. Du er som udgangspunkt selvtilrettelæggende, men der forventes fleksibilitet ift. arbejdstid samt arbejdsopgaver. Du er velkommen til at kontakte centerchef Jan Nybo Jensen på 2610 5034, afdelingsleder Daniela Spaqaj på 2365 2447 eller afdelingsleder Sabina Toric på 2114 2376 for yderligere oplysninger om stillingen.

Søg via linket senest fredag den 16. juni 2023
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192129&DepartmentId=19484&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838326

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet