Tryghedsskabende pædagogmedhjælpere til natarbejde på CAS 1 botilbud på Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Vi søger natmedarbejdere, der kan bidrage til at skabe ro og tryghed for en borger med ængstelig adfærd og uro i kroppen. Derudover søger vi natmedarbejdere, der kan indgå i et fast og sammentømret team, der løser tilsyns- og støtteopgaver på tværs af fire afdelinger med seks borgere på hver afdeling.

Opgave nummer 1
Vi er et team på seks pædagogiske medarbejdere, der i dagtimerne arbejder med en ung borger i 2:1 normering. Borgeren kan i perioder være stressbelastet, og derfor er en god nats søvn vigtig for at kunne skabe trivsel i hverdagen.

Om natten har borgeren brug for vågen nattevagt, der guider borgeren tilbage i seng eller på toilettet. Borgeren benytter ble og skal skiftes i løbet af natten. Opgaven omkring denne borger løses i samarbejde med et fagligt stærkt team, der overleverer en tydelig og konkret pædagogisk plan til natten.

Opgave nummer 2
Vores beboere har behov for stabil støtte og omsorg. Derfor har de bl.a. haft stor glæde af flere natmedarbejdere, der har hjulpet dem i +10 år.

I din hverdag kommer du til at bruge tid på at hjælpe borgerne i alle nattens aktiviteter, der særligt kan handle om at skabe tryghed og omsorg. Derudover hjælper du også i en vis grad med at få borgerne op om morgenen.

Nattens aktiviteter skal altid dokumenteres kort og præcist, så det er et krav, at du formår at formulere dig på skrift og følge skriftlige instrukser fra andet personale. Vi er optaget af at støtte den enkelte borgers mulighed for at opleve livskvalitet og et meningsfuldt liv hele døgnet. Du kommer derfor til at arbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers perspektiv, behov og plan.

Vi lægger vægt på, at du

  • fremtræder rolig og ikke lader dig påvirke af borgere, der er i affekt
  • har erfaring med at arbejde på en døgninstitution
  • har erfaring som pædagogmedhjælper eller omsorgsmedhjælper
  • kan støtte beboeren i personlig pleje
  • udviser udholdenhed og mødestabilitet
  • er anerkendende og ressourceorienteret, så borgeren får italesat sine styrker frem for svagheder
  • har disciplin til at kunne følge den pædagogiske struktur
  • insisterer på at udvise omsorg – også når borgeren er i affekt
  • har gode samarbejdsevner
Hos os får du

  • meget erfarne, dygtige og engagerede kollegaer
  • grundig oplæring
  • en nysgerrig og løsningsorienteret ledelse
  • en arbejdsplads, der tilbyder indflydelse og ansvar
  • mulighed for kurser, efteruddannelse og faglig udvikling
  • tværfagligt samarbejde
Lidt mere om de tre tilbud på Amager Fælledvej og CAS
CAS 1 ligger på Amagerfælledvej og er en del af Center for Autisme og Specialpædagogik, der består af syv bosteder. Borgerne har diagnoser indenfor autismespektret, og flere har psykiatriske problemstillinger. Vores lokaler er moderne og lyse, og vi ligger tæt ved metroen. Du kan læse mere her.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen, og i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når vi har modtaget straffeattest fra politiet.

Stillingerne er som udgangspunkt på 35 timer ugentligt. Arbejdstiden starter normalt kl. 22.45 og afsluttes på skiftende tider om morgenen. Udgangspunktet er, at man arbejder syv dage og holder syv dage fri.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Simon Normand Winkler på 2334 6415.

Søg via linket senest fredag den 23. juni 2023
Vi afholder løbende samtaler med repræsentanter fra personalegrupperne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192005&DepartmentId=19685&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835648

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet