To pædagoger til ny vuggestuegruppe i Haven i Brønshøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde i en idrætscertificeret daginstitution med 650 m3 stor have, idrætssal, masser af indendørsplads og gode kollegaer? Så skal du søge job hos Haven i Brønshøj.

I Haven søger vi to pædagoger med lysten til at skabe de bedste rammer for vores børn og familier. Måske er du nyuddannet? Måske er du erfaren og leder efter nye græsgange? Vigtigst for os er, at du brænder for vuggestuepædagogik og kan se dig selv bidrage til hverdagen i Haven.

I Haven vægter vi tryghed, nærvær, fællesskab og det gode forældresamarbejde højt. I praksis betyder det, at vi:

  • er nærværende og ser hinanden, børn, forældre og andre samarbejdspartnere i øjnene
  • har blik for ikke blot de enkelte børn, men også de børnefælleskaber, vi er ansvarlige for
  • arbejder målrettet med at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og udvikling
  • betragter hverdagens rutiner som en vigtig del af læringsmiljøet
  • har et ressourceorienteret børnesyn
Idrætscertificeret daginstitution med stor have og idrætssal
Haven er en idrætscertificeret daginstitution, hvilket betyder, at vi i vores pædagogiske hverdagspraksis har stort fokus på krop, leg og bevægelse. For os er det er vigtigt, at børnene oplever glæden ved idræt og motoriske aktiviteter, da det præger børnenes sundhed, trivsel og læring positivt.

I praksis betyder det, at vi:

  • dagligt benytter vores store idrætssal, kæmpe have og mange indendørsfaciliteter til leg og bevægelse
  • arrangerer to årlige idrætsdage
  • samtænker krop, sprog og sanser i vores aktiviteter. Fx når vi lærer børnene om farverne ved at lade dem sortere farvede bolde på måtter eller lader dem tegne liggende på gulvet
Vi skal i den kommende tid alle sammen opkvalificere vores kompetencer indenfor pædagogisk idræt, så hvis du også brænder for en pædagogisk hverdag med stort fokus på bevægelse, er det lige dig, vi står og mangler.

Kan du skabe tillidsfulde relationer og tage ansvar for udvikling i en børnegruppe?
Vuggestuen i Haven består lige nu af 18 børn, og det er her, vi har brug for dig. Vi skal åbne en stue mere i vuggestuen, hvor vi rigtig gerne vil have dig med.

Som pædagog i Haven vil du i det daglige være tilknyttet en stue, hvor du i samarbejde med en anden pædagog og en pædagogmedhjælper har til opgave at sikre børnenes trivsel og udvikling. Vi er professionelle, engagerede og bevidste om vores betydning i børnenes liv. Vi er opmærksomme på at skabe nære trygge relationer og deltagelsesmuligheder for alle børnene, da vi tror på at tryghed, tillid og omsorg er fundamentet for al trivsel og udvikling.

Du skal, i samarbejde med den anden pædagog på stuen, strukturere hverdagen i tråd med husets rytme og børnegruppens interesser. Du skal have overblik og se vuggestuen som en helhed, hvor beslutningerne træffes med børneperspektivet for øje.

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog
  • Du er rummelig, empatisk og nærværende
  • Du kan give og tage imod konstruktiv faglig feedback
  • Du kan strukturere dagligdagen med udgangspunkt i børnegruppen
  • Du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab
  • Du er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kollegaer, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
  • Du ser helheden og tager medansvar for alle Havens børn
  • Du kan arbejde i tidsrummet kl. 7-17 og deltage i 10 årlige personalemøder og forældremøder om aftenen samt to pædagogiske lørdage om året
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Aula, TOPI, Sprogtrappen og handleplaner.

Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du vil indgå i et fællesskab af initiativrige og dedikerede kollegaer, der løfter i flok. Hos os er der plads til humor og til at tænke ud af boksen, og nye ideer eller initiativer er velkomne.

Du har mulighed for at sætte dit eget præg på institutionen og på hverdagen. Tidligere har vi fx afholdt fredagsrock, idrætsdag og ”Bag for en sag” med Børn Vilkår. Hvad skal vi finde på i 2023?

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men ønsker du andet timetal bedes det anføres i ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Mere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, kan du kontakte pædagogisk leder Sascha Stær på 3031 9618. Læs om Haven på https://haven-kk.aula.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 25. juni 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192659&DepartmentId=20002&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850558

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet