To nærværende og fagligt engagerede pædagoger til hhv. børnehave og vuggestue i De Syv Have

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdag for børnene?
Og brænder du for at udvikle den gode dialog med ledelse og kollegaer?

Så kom og bliv en del af en spændende institution med fokus på sprog og bevægelse. De Syv have søger to nysgerrig og omsorgsfulde pædagoger med lyst til leg og udvikling.

Vores institution ligger i Husum, tæt på både by og mose. Vores hus er bygget op med gode rum, store vinduer og masser af lys. Vi tilpasser læringsmiljøerne, så de passer til den aktuelle børnegruppe, og vi fordeler os i små grupper både ude og inde hen over dagen, så vi kan udnytte vores ressourcer og omgivelser på bedst mulig måde.

Vores pædagogiske fokus er børneperspektivet og det anerkendende børnesyn. Vi tror på, at faste rutiner og genkendelighed skal danne en tryg base for børnene, hvorfra de kan udforske sig selv og deres omverden og blive præsenteret for nye indtryk. Vores mål er at styrke børnenes selvværd, deres sociale færdigheder, og deres livsduelighed.

Vi er en mangfoldig og åben børne- og personalegruppe, som glæder sig til at lære dig at kende. Vi har to pædagogiske ledere og en fast ressourcepædagog, så der er rig mulighed for faglig sparring.

Vi arbejder med anerkendende følgeskab, og er optaget af at blive endnu bedre til vores arbejde. Det gør vi blandt andet gennem arbejdsfællesskaber i vores klynge, hvor vi sammen med pædagoger fra de andre huse kompetenceudvikler og får inspiration til vores arbejde omkring pædagogik, sprogudvikling og bevægelse.

Vi søger pædagoger, der

  • kan lide at lege på gulvet (eller jorden) sammen med børnene
  • er gode til at bruge deres fantasi og kreativitet
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • har mod på at udvikle og prøve nyt
  • kan skabe ro og overblik, også når der er travlt
  • har energi og empati, og tør sætte sig selv i spil
  • har lyst til at indgå i tæt samarbejde med kollegaer
  • er interesseret i at blive udfordret fagligt – og i at løfte fagligheden til nye højder
Ansættelsesvilkår
Den ene stiling er en fastansættelse på 37 timer om ugen og den anden stilling er et barselsvikariat på 35 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, at I kan starte hurtigst muligt. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er meget velkommen til at ringe for at høre mere om stillingerne. Du kan kontakte pædagogisk leder Heidi Kristiansen på 5152 8355 eller pædagogisk leder Martin Grindsted på 3051 5597.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 13. juni 2023
Vi holder samtaler torsdag den 15. juni.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192219&DepartmentId=20053&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843237

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet