To ledelseskonsulenter til Sekretariatet på Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med ledelsesunderstøttende opgaver, hvor du får ansvar for en bred vifte af koordinerende, udviklingsorienterede og strategisk vigtige opgaver på uddannelsesområdet? Vi søger to handlingsorienterede konsulenter til at understøtte ledelsen på instituttet og til at indgå i en række spændende udviklingsprojekter.

På Københavns Professionshøjskole (KP) er vi fælles om fremragende undervisning, og i Sekretariatet for Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser har vi en vigtig rolle i at realisere denne ambition på instituttet. Vi har en kvalitetsmodel, som sætter rammen for vores indsatser og til at indgå i arbejdet med at understøtte ledelsen på bedst mulig vis, søger vi to ledelseskonsulenter. Den ene af jer er måske lige færdiguddannet og den anden har mere erfaring.

Om jobbet
Vi er optaget af at have en god ledelsesunderstøttelse i det daglige strategi- og kvalitetsarbejde, hvor fokus er på systematisk opfølgning og inddragelse af studerende og samarbejdspartnere i vores drift og udvikling af uddannelserne. Ligeledes er vi optaget af de uddannelsespolitiske dagsordener, såsom at uddannelserne møder fremtidens behov i sundhedsvæsnet og aktuelt med at sikre et øget optag til uddannelserne.

Du vil indgå som en del af Sekretariatet, der bl.a. består af konsulenter, faglige koordinatorer, sekretærer og studentermedhjælpere. Vi er 15 i alt, som på forskellig måde understøtter driften og udviklingen af uddannelserne. Vi arbejder med alt fra strategiudvikling, analyser, evaluering og projektledelse til økonomistyring og koordinering af praktikophold på vores praktiksteder. Vi samarbejder om ledelsesunderstøttelsen med vores forskellige kompetencer og ansvarsområder. Du vil få et tæt samarbejde med vores institutchef og de syv uddannelsesledere og komme til at understøtte på både sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne.

Du kommer til at arbejde med, at:

  • understøtte instituttets ledelse - institutchefen, de enkelte uddannelsesledere og deres undervisergrupper - med mødetilrettelæggelse og -opfølgning, facilitering, udviklingsprocesser og beslutningsoplæg 
  • tilrettelægge og facilitere arrangementer for medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere, fx institutdage for alle medarbejdere
  • indgå i udviklingsprojekter i forbindelse med større indsatser herunder understøtte og koordinere gennem alle faser som projektleder, eller i samarbejde med projektleder og -deltagere, fx ved rekruttering og fastholdelse af studerende, brobygning til gymnasier og styrket samarbejde med aftagerfeltet på ernæringsuddannelserne
  • planlægge, databehandle og formidle resultater, der bidrager til datainformeret ledelse og indsatser på instituttet
  • bidrage til intern og ekstern kommunikation af vores strategiske satsninger og budskaber, fx interne nyhedsbreve og oplæg til ekstern ledelseskommunikation
  • oversætte bekendtgørelser, vejledninger, årshjul mv. til en lokal praksis
  • bidrage til ad hoc-opgaver, fx notater og skriftlige bidrag som ledelsen kan handle på.

Om dig
Vi søger to profiler – én som er færdiguddannet for nyligt og én med mere erfaring. Vi forventer at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse, fx med en profil inden for uddannelsesvidenskab, statskundskab eller sundhedsvidenskab
  • har erfaring med og/eller interesse for ledelsesunderstøttelse, hvor opgaverne i høj grad vil være forberedelse og opfølgning på diverse møder
  • har evnen til at tilrettelægge processer fra start til slut - og fx med involvering af kolleger og samarbejdspartnere i rette tid og på rette niveau samt til at opretholde overblikket undervejs
  • har erfaring med eller interesse for organisations- og forandringsprocesser
  • har kvantitative såvel som kvalitative metodiske og analytiske kompetencer
  • har kommunikative kompetencer og er leveringsdygtig på velformulerede oplæg og notater 
  • er handlingsorienteret, engagerer dig i at udvikle opgaverne og leverer kvalitet i opgaveløsningen 
  • har erfaring og/eller interesse for at samarbejde på tværs og med forskellige faggrupper
  • er positiv og har lyst til at indgå i fællesskabet.

Din arbejdsplads
Instituttet rummer landets største sygeplejerskeuddannelse med næsten 4000 studerende samt ernæring- og sundhedsuddannelserne med ca. 700 studerende.

Din daglige arbejdsplads vil primært være på Campus Nørrebro, som både er Tagensvej 86 og Sigurdsgade 26, København N. Der kan forekomme aktiviteter på Københavns Professionshøjskoles øvrige adresser i København og Hillerød. Vi er godt 200 ansatte på instituttet.

Vi er i sekretariatet optaget af at deltage nysgerrigt og aktivt i instituttets fælles opgave med at uddanne studerende, og af at understøtte og deltage i samarbejde og læring på tværs af uddannelser og administration på KP. Vi vægter, at det både skal være meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som ledelseskonsulent med start den 1. august 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent. 

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N. 

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Tine Weber på tlf.: +4530353066​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 14-06-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Professionshøjskole, Tagensvej 86, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://kp-intern.career.emply.com/ad/to-ledelseskonsulenter-til-sekretariatet-pa-institut-for-sygeplejerske-og-ernaeri/wplf2c/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839469

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet