To fuldmægtige med interesse for innovation og universiteter søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage med at styrke den danske innovationsindsats og binde videninstitutioner og virksomheder tættere sammen? Har du lyst til at arbejde med rammevilkårene for videnbaseret innovation, innovationspolitik og samspil mellem forskning og innovation?

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Opgaverne i Center for Videnbaseret Innovation
Centret arbejder med innovation – både nationalt og internationalt. Vi har ansvaret for styrelsens innovationsfremmeindsats i hele fødekæden fra uddannelses- og videninstitutioner til erhvervsfremmesystemet, og konkret en række indsatser, som f.eks. viden- og erhvervsklynger, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), Innovation Centre Denmark og Danmarks Innovationsfond. Vi har både ansvaret for driftsopgaver og udviklingsopgaver inden for innovationsområdet, og vi bidrager til policy-udviklingen. Vi har en klar ambition om at sætte en tydelig strategisk retning for det danske innovationssystem.

Centret har to kontorchefer og 19 medarbejdere og er organiseret i seks teams af varierende størrelse, og de fleste af centrets medarbejdere indgår i flere teams. Der er to stillinger ledige. Denne ene stilling er i det team, der arbejder med klynger. Her skal du stå for dialog med klynger om både bevillinger og den fremadrettede udvikling. Vi har fokus på effekter af indsatsen, og klyngernes rolle i innovations- og erhvervsfremmesystemet. Du vil også blive involveret i policy-opgaver omkring klyngerne.

I den anden stilling skal du arbejde både med klynger og med universiteternes innovationsindsats – og altså indgå i to teams. Opgaven med universiteter handler om at øge indsigten i universiteternes innovationsarbejde, samt øge dialogen med universiteterne og deres indsats, herunder også tech trans-indsatsen. Opgaven vedr. klynger er beskrevet ovenfor. Begge opgaver involverer et tæt samarbejde med vores departement, andre kontorer og forskellige aktører i forsknings- og innovationsverdenen.

Det er samtidig vores ambition, at alle medarbejdere skal kunne indgå i opgaver, der går på tværs af centeret, og dermed bidrage til udviklingen af den samlede indsats ift. innovationssystemet.

Er du vores nye kollega?
For begge stillinger gælder, at vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra at arbejde i centraladministration, har arbejdet administrativt med forsknings- og innovationsområdet, eller har erfaring fra f.eks. et universitet, GTS eller lign. Men vi ser også gerne ansøgninger fra nyuddannede kandidater.

​Vi forventer, at du:

  • Er engageret og har et veludviklet samarbejdsgen, som trives med et stort og komplekst interessentlandskab
  • Arbejder strategisk og prioriteret, og interesserer dig for både drifts-, udviklings- og policy-opgaver
  • Har skarpe analytiske evner og er dygtig til at planlægge
  • Har blik for det langsigtede mål med dine opgaver og fokus på effekterne af indsatserne
  • Har interesse for – og gerne indsigt i - innovationsområdet og forskningsverdenen
  • Forstår at opbygge og udnytte gode samarbejdsrelationer
  • Er en god kollega og trives med team- og projektarbejde
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation som fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Trine Melchior Madsen på tmmm@ufm.dk eller 72 31 78 83 vedr. opgaverne i klyngeteamet, og teamkoordinator Kåre Jarl på kja@ufm.dk eller 72 31 84 35 vedr. opgaverne omkring universiteters innovation.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest 10. august 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 33 og anden samtalerunde i uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170327&DepartmentId=9940&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet