MØD SVEND KORSGAARD

Svend Korsgaard holder af smil, snak og Aldershvile Slotspark

Portrætfoto af Svend Korsgaard

Hvad er det bedste ved at bo i Bagsværd - med dine ord?

“Det er tæt ved Bagsværd Station, tog til byen. Det er tæt på butikker. Der er en dejlig stor Aldershvile Slotspark, en flot planteskole, og Baadfarten på søerne i sommerhalvåret. Og der er ikke langt til Letbanen eller Kgs. Lyngby.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Bagsværd til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Aldershvile Slotspark med ruin og Baadfarten om sommeren.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg er venlig, flink og rar og kan godt lide at snakke med folk.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Når folk er flinke ved hinanden, og smiler og siger hej, også i butikkerne, det er dejligt at få et smil tilbage.”

Hvem i Bagsværd vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Ostemanden, vi har altid en hyggelig snak. Leg og idé butikken, samme hyggelige oplevelse. Og selvfølgelig vores tidligere borgmester Trine Græse, som gik ind for letbanen med stor entusiasme.”