Studentermedhjælpere til Bolig- og Beskæftigelsesenheden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to studerende indenfor det socialfaglige felt, der skal hjælpe med de daglige opgaver i Bolig- og Beskæftigelsesenheden.

Bolig & Beskæftigelsesenheden er en bydækkende enhed i Socialforvaltningens Borgercenter Voksne. Borgercenter Voksnes målgruppe er udsatte og psykisk syge borgere, og målet er at støtte borgerne i at være en del af samfundet, på egne og samfundets betingelser.

Eksempler på opgaver

  • Administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandling i enheden, herunder indhentelse af akter i forbindelse med sagsoplysning
  • Sagsbehandlingsopgaver, hvor du enten bistår eller selv bliver ansvarlig for gennemførslen af opgaven og dialogen med borgerne
  • Udarbejde aktindsigter
Du vil få et indgående kendskab til forvaltningsloven, persondataloven, serviceloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennem praktiske arbejdsopgaver. Vi kan tilbyde en stilling, hvor du får et indblik i en række socialfaglige områder og med alsidige problemstillinger. Vi ønsker en medarbejder, der både kan arbejde selvstændigt og samtidig kan indgå i et team, hvor man hjælper hinanden med opgaveløsningen.

Vi forventer, at du

  • er socialrådgiverstuderende
  • har lyst til at arbejde i en travl hverdag i den socialfaglige virkelighed
  • er fortrolig med it-programmerne i MS Office-pakken samt diverse IT-værktøjer (oplæring vil finde sted)
  • trives med rutineprægede opgaver
  • er serviceminded og god til at samarbejde
  • er fleksibel, diplomatisk og udadvendt samt i stand til at varetage opgaver, der kræver fortrolighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Sker i henhold til gældende overenskomst, herunder reglerne om Ny Løn.
Vi søger to studentermedhjælpere til otte timer ugentligt. Stillingerne er til besættelse pr. 1. oktober 2023.

Vi vil gøre opmærksom på, at privat straffeattest rekvireres ved ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved telefonisk henvendelse til en af de to afdelingsledere Sune Lauridsen på 2926 8381 eller Jóhann Karlsson (fra uge 33) på 2033 6477.

Søg via linket senest tirsdag den 22. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193526&DepartmentId=20813&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet