Stilling som overlæge i Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centret og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, Neurocentret, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som overlæge ved Afdeling for Børn og Unge (BUA) i kombination med Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, Bodil Eskesen Centret (BEC) er ledig til besættelse fra 1. august 2023 eller snarest derefter. Overlægen vil indgå i staben af læger med særlig funktion i det neuropædiatriske team i BUA samt med lægerne i det neurologiske team i BEC.

Overlægen refererer til cheflægen i BUA i lægefaglige, organisatoriske spørgsmål.

Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri. Ekspertuddannelse i neuropædiatri eller tilsvarende erfaring og uddannelse inden for pædiatrisk neurologi vil være en fordel.

Med overlægestillingen etableres et nyt og spændende samarbejde mellem BUA og Afdelingen for hjerne og rygmarvsskade, BEC, med muligheder for videre udvikling af området og for i høj grad at sætte dit eget præg på denne.
BEC vil fra start rumme fire senge til børn og unge, som lægefagligt serviceres af BUA. De fire senge har tidligere været beliggende på Hvidovre Hospital og har været serviceret af Afdeling for Børn og Unge dér.
I sengene ligger børn med erhvervet hjerne eller rygmarvsskade med behov for højt specialiseret rehabilitering.

Funktionen i BEC omfatter fremmøde på BEC to dage om ugen med deltagelse i morgenkonference, stuegang på børn og unge, evt. ambulant virksomhed, undervisning og anden relevant aktivitet. Én dag om ugen tilbydes virtuel stuegang fra BUA, Aften-nat tilbydes telefonisk sparring med vagthavende BUA, men ikke mulighed for fysisk fremmøde.
Overlægen forventes at have ansvar for funktionen i BEC og yde hovedparten af denne virksomhed svarende til ca. halvdelen af overlægestillingen, mens den anden halvdel af stillingen er med funktion i BUA i det neuropædiatriske team.
Det forventes, at overlægen sikrer den nødvendige pædiatriske ekspertise på BEC gennem undervisning, tilpasning af procedurer og tilrettelæggelse af vagtberedskab på BEC med vagtholdet i BUA.
Der forventes tæt samarbejde med det neuropædiatriske team i BUA mhp. at funktionen robustgøres bedst muligt, ligesom der forventes tæt samarbejde med det neurologiske team i BEC.

Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Det pædiatriske neurologiske lægeteam i BUA består eksklusive ansøger af 3 overlæger og 1 afdelingslæge. Teamet varetager det neurologiske ambulatorium og stuegang på det semiintensive afsnit med hovedfokus på neurologiske problemstillinger.
Sygdomspanoramaet på afdelingen indenfor pædiatrisk neurologi omfatter neuropædiatri på højt specialiseret niveau og omfatter epilepsi incl. epilepsikirurgisk evaluering, neuromuskulære lidelser, fysiske og mentale handikap, neuro-neonatale problemstillinger, akutte neuropædiatriske lidelser m.v.
De neuropædiatriske læger arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med teamets sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer og socialrådgivere. Der er desuden et tæt samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling, Center for Sjældne Sygdomme, Epilepsihospitalet Filadelfia, børneortopædien og de øvrige afdelinger for Børn og Unge i regionen.
Der er særlig opmærksomhed på de unge patienter I samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter mhp. at facilitere transitionen.

Afdeling for Børn og Unge varetager højt specialiseret funktion indenfor en lang række fagområder.
Der modtages patienter fra hele landet, hovedsageligt fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, men også Grønland og Færøerne.
Afdelingen har et optageområde svarende til ca. 220.000 borgere, hvoraf ¼ er børn og unge under 18 år.
Afdelingen har i alt ca. 80 læger, heraf 60 speciallæger. Der er 3 vagtlag (for- mellem- og bagvagt).

Afdelingen har stor forskningsaktivitet. Til afdelingen er knyttet 6 professorer og 1 klinisk lektor. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende samt i speciallægeuddannelsen i pædiatri.

Afdeling for Hjerneskade, Bodil Eskesen Centret
Det neurologiske team i BEC består i skrivende stund af 12 neurologiske speciallæger som sammen med vores reservelæger er lægedækningen i BEC i døgnet samt udgående tilsyn på Rigshospitalet Blegdamsvej ugentligt.
Vores patientgruppe spænder fra semiintensive patienter med erhvervede hjerne og/eller rygmarvsskader til stabile patienter med rehabiliteringsbehov.
Om vores børnepatienter vil der være en særlig gruppe af erfarne sygeplejersker og terapeuter og ligeledes vil du få en fast neurologisk overlæge som primær kontaktperson og sparringspartner i BEC, og denne vil så vidt muligt varetage eventuel behovsstuegang de dage der ikke er pædiater til stede.
Der er lavet aftale om skoleordning til indlagte børn med hospitalsskolen i Glostrup og i september 2023 åbner Trygfondens familiehus Glostrup så det bliver muligt for patienter og familier at være tæt på hinanden.

Afdeling for hjerne og rygmarvsskade består for nuværende af afsnit for hjerneskade og afsnit for rygmarvsskader i alt 65 senge inklusiv de 4 børnesenge og har endvidere et ambulatorie for hjerne og rygmarvsskade patienter, en spasticitetsklinik samt tilbageløbsambulatorie for voksne og unge med erhvervet hjerneskade.

Afdeling for hjerne og rygmarvsskade flytter ind i BEC ultimo maj 2023 og BEC vil over de kommende år komme til at rumme hele den højt specialiserede neurorehabilitering af både hjerne- og rygmarvsskader og tillige regionale neurorehabiliteringssenge. Der er projekteret med i alt på sigt 125 senge.

Forskning og innovation er et af afdelingens højt prioriterede områder, hvor vi over årene, der kommer, forventer en væsentlig vækst, der vil kræve et aktivt medspil fra alle afdelingens læger. Lige nu rummer afdelingen et professorat, to postdocs og en række Ph.d.-studerende.

Den første udvidelse efter flytningen i maj vil være centralisering af Region Hovedstadens regionale neurorehabiliteringssenge, hvor det store volumen er de hårdest ramte apopleksi patienter.

Overlægen forventes at initiere og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor fagområdet.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” fra 2007, der kan ses på www.regionh.dk

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer.
Publikationer vil blive rekvireret, såfremt bedømmelsesudvalget måtte ønske det.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Mosfeldt Jeppesen 35451349 eller cheflæge Mette Lindelof 26661166.

Ansøgningsfrist 5. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 27. juni.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249695&DepartmentId=17183&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839116

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet