Specialkonsulent til Frit Valg og Indkøb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv være med til at understøtte samarbejdet mellem vores driftsenheder og leverandører på hjemmeplejeområdet med en lyttende og løsningsorienteret tilgang? Kan du facilitere brugerinddragelse, så vores indkøbsaftaler understøtter Københavns Kommunes opgaveløsning på sundheds- og omsorgsområdet?

Så har vi en ledig plads på holdet, hvor faglig udvikling, gode kolleger og godt arbejdsmiljø er nøgleord.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Center for Administration søger Afdeling for Frit Valg og Indkøb en ny kollega til at arbejde med brugerinddragelse i kommunens tværgående udbud, følge op på forvaltningens kontrakter og understøtte leverandørsamarbejdet om f.eks. personlig omsorg og praktisk hjælp (servicelovens §§83 og 91).

Københavns Kommune har kategoristyring, så samarbejde og koordinering på tværs af forvaltningernes indkøbsfunktioner er styrket. Derfor søger vi en person, som både er en god og lydhør samarbejdspartner for driftsenhederne, leverandørerne og kollegerne i indkøbsorganisationen på tværs af forvaltningerne, og som kan forholde sig til data og orientere sig i udbudsreglerne med hjælp fra gode kolleger.

Om os
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen beskæftiger sig med tilbud på ældreområdet efter social- og sundhedslovgivningen og med aktiviteter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.

Afdeling for Frit Valg og Indkøb står blandt andet for kontrakterne med private leverandører af hjemmeplejeydelser (frit valgsområdet) og for kategorien Varekøb til Sundhedsområdet. Kontraktansvaret på frit valgsområdet indebærer også ansvaret for at understøtte politisk stillingtagen og et tæt samarbejde mellem forvaltningens egne driftsenheder og leverandørerne.

Derudover deltager afdelingen i en lang række udbud af varer og tjenesteydelser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens faglige centre og på tværs af kommunens forvaltninger. En anden vigtig opgave er at understøtte brugen af Københavns Kommunes indkøbssystem – både hos indkøberne og på data- og analysesiden.

Afdeling for Frit Valg og Indkøb tæller aktuelt 8 medarbejdere. Nogle opgaver løses individuelt. Andre er vi flere om. Under alle omstændigheder er vi gode til at bruge hinanden til hjælp og sparring.

Om dig

  • Du har en længere videregående uddannelse og har muligvis allerede erfaring med projektarbejde, brugerinddragelse og meget gerne også med opgaveløsningen på sundheds- og omsorgsområdet. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til indkøb og udbud eller Københavns Kommunens indkøbssystem.
  • Du har blik for helheden og kan tilrettelægge og styre projekter og leverandørsamarbejder, så du når i mål, og deltagerne også gerne vil være med næste gang, du ringer.
  • Du brænder for at sikre indkøbsaftaler, som både er økonomisk fordelagtige, og som understøtter, at sikkerhed og samarbejde omkring borgerne har højeste fokus, så borgerne får den service, der er besluttet, og medarbejderne har rammerne for at gøre et godt arbejde.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan formulere fælles løsninger og kommunikere klart og præcist på skrift og i tale
  • Du er både en god holdspiller og kan arbejde selvstændigt.
Det er mange krav, og vi er indstillet på, at du godt kan blive vores nye kollega, selvom du ikke opfylder dem alle. Har du engagementet, kan søde og fagligt dygtige kolleger nok hjælpe dig i mål på dine potentialeområder.

Vi tilbyder

  • Et godt kollegialt og fagligt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger og en munter, uformel omgangstone.
  • En spændende hverdag med udviklende opgaver indenfor frit valg, indkøb og leverandørsamarbejde.
  • En bred kontaktflade, hvor du både er tæt på forvaltningens driftsenheder og kolleger på tværs af forvaltningerne i den tværgående indkøbsorganisering.
  • Fuldtidsstilling med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
  • Spritnye lokaler på 8. etage på Borups Allé med storslået udsigt og god frokostordning.
Interesseret?
Så kontakt evt. indkøbschef Birgitte Østergaard på 2688 0178 eller chefkonsulent Solgerd Thomsen på 3059 5509.

Ansættelse fra den 1. september 2023 eller evt. lidt tidligere, hvis muligt.

Søg via linket senest mandag den 26. juni 2023
Samtaler vil blive afholdt i uge 26-27.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192464&DepartmentId=20243&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846506

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet