Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen søger en dygtig og engageret pædagogmedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagogmedhjælper, som har lyst til at indgå i arbejdet omkring vores 1:1 tilbud for en dreng på skolen og den resterende tid være en del af huset med ørige opgaver omkring vores børnegrupper.

Stillingen er på 30 timer om ugen, og du skal kunne arbejde i tidsrummet kl. 07.00-15.30. Fire dage om ugen vil du have ca. 1,5 times tid med vores elev, som er i 1:1 tilbud. Her skal du være indstillet på at arbejde i den fastlagte struktur for aktiviteter og den pædagogiske tilgang. Du vil indgå i et team omkring den enkelte elev, hvor vi sammen justerer opgaver og aktiviteter. Drengen er 12 år. Han er meget glad for at lege, tage på ture, svømme i skolens bassin og er nysgerrig på verden.

Han benytter kørestol til at komme omkring og har også brug for din hjælp i forbindelse med toiletbesøg. Han kommunikerer med begrænset sprog og benytter boardmaker symboler til at få styr på dagens aktiviteter og voksne. Han kan blive udadreagerende, hvis ikke strukturer er faste. Derfor er forudsigelighed vigtigt i mødet med ham. Han indgår delvist i skolens fælles aktiviteter, såsom morgensang og samlinger. Vi tilbyder den nødvendige oplæringsperiode med kendt personale, da det er vigtigt for os, at du er klar til opgaven. Oplæringen vil ske af det faste team omkring drengen, da det er vores erfaring, at det giver de bedste værktøjer.

Lidt om skolen
Strandparkskolen er Københavns Kommunes specialskole i Sydhavnen, og vi har 95 elever fordelt på 12 klasser. Vi laver specialundervisning og fritidstilbud for børn og unge med forskellige fysiske og psykiske handicap – også kaldet vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Alle elever har nedsat funktionsevne – herunder multiple funktionsnedsættelser og autisme.

Det er meget vigtigt for os, at alle elever er trygge, lærer, trives og udvikler sig. Strandparkskolens kerneopgave er at understøtte barnets potentiale med henblik på mest mulig positiv indflydelse på eget liv.

Vi tilbyder

  • oplæring i en enkelt elev og et stærkt teamsamarbejde
  • en skøn, spændende, aktiv og livsbekræftende børnegruppe
  • et givende arbejde med mange funktioner og muligheder
  • dygtige, erfarne og engagerede kolleger i et hus præget af stor trivsel og tillid
  • faglig sparring og tæt samarbejde med skolens øvrige faggrupper
  • en skole beliggende mellem by og natur, så der er gode muligheder for motoriske og rekreative udfoldelser, bl.a. på den nye trafikplads på skolens område
Vi ønsker en medhjælper, som

  • har en fleksibel og empatisk tilgang til opgaveløsningen, og som kan varetage mange forskelligartede opgaver både af praktisk og plejende karakter
  • er en tydelig voksen og psykisk robust, da nogle af børnene kan have en udadreagerende adfærd
  • er lyttende og har mod på at lære nyt
  • besidder indlevelsesevne og kan etablere gode relationer til børnene
  • har et personligt og fagligt engagement – det kan være du har erfaring fra botilbud eller lignende
  • kan favne børnenes forskelligheder
  • evner og søger at reflektere over egen praksis
  • kan samarbejde med lærere og pædagoger om fælles løsning af kerneopgaven
  • er mødestabil
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.00-15.30 på hverdage året rundt. Vi ønsker opstart snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte souschef Simone Schjeltved på 6114 7770.

Søg via linket senest torsdag den 10. august 2023
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193464&DepartmentId=19725&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet