Specialarbejdere til cykelhåndtering i Teknik- og Miljøforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du skal primært arbejde med praktisk arbejde inden for cykelhåndteringen i Københavns Kommune. Opgaven omfatter opmærkning og afhentning af cykler på offentlige arealer samt oprydning af cykler på stationer og andre områder i København.

Om dig
Vi forventer, at du har erfaring med drift i det offentlige byrum. Da jobbet består i at håndtere cykler, er det en fordel at være i god fysisk form. Endvidere forventer vi, at du kan håndtere tabletbaserede brugerflader, at du er ansvarsbevidst, mødestabil, serviceorienteret og har lyst til at arbejde i team. Derudover forventer vi, at du kan kommunikere i god tone med borgere og kollegaer.

Du er i stand til at arbejde systematisk med opgaverne, og samtidig er du indstillet på tværfagligt samarbejde. Du har som minimum kørekort til personbil og det er en fordel, hvis du har taget kurset 'vejen som arbejdsplads'. Dette er dog ikke et krav.

Arbejdspladsen
Byens Drift er en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet. Vi lægger vægt på godt samarbejde og resultater, der rykker for København. Mødestedet er på Amager Strandvej. Du får et afvekslende job på en miljøbevidst arbejdsplads med gode kollegaer. Vi har en aktiv personaleforening, hvor der er mulighed for at deltage i arrangementer, som vi afholder løbende hen over året.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi arbejder med flekstid og arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentlig.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Per Engqvist på 2868 6603.

Søg via linket senest mandag den 5. juni 2023

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192143&DepartmentId=19560&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837858

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet