Special- eller chefkonsulent til koordinerende funktion som programleder i Københavns Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at arbejde med programledelse af et stort og prioriteret forretningsområde i Københavns Kommune? Er du god til at skabe overblik, og går du struktureret til opgaverne? Trives du i et job med mange arbejdsfællesskaber, hvor en facilitering af samarbejde på tværs af fagområder, er en forudsætning for at lykkes? Og kan du omsætte udfordringer til løsninger igennem skarpe forretnings- og dataanalyser? Så er du måske den kollega, vi søger i Udvikling og Planlægning.

I 2020 skabte vi Danmarks største, offentlige rengøringsvirksomhed med ca. 1.300 medarbejdere i Københavns Ejendomme (KEJD). Siden da har vi haft fuld fart på! Vi leverer dagligt rengøring på over 900 adresser i Københavns Kommune. Det kræver, at vi skal have styr på vores data og processer. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at effektuere Rengøringsprogrammet, som skal udvikle og konsolidere de administrative rammer, der skal få samarbejdet mellem rengøringsmedarbejdere- og ledere, vikarkorps, kunder, planlæggere, indkøbsfolk og administration til at køre effektivt til glæde for vores kunder. Rengøringsprogrammet består af seks delprojekter, hvoraf du vil få en samlende rolle som programleder samt varetage ansvaret for ét af delprojekterne.

Vi søger en erfaren medarbejder til vores team i Udvikling og Planlægning, som skal varetage rollen som programleder for Rengøringsprogrammet. Rollen kræver erfaring med projektledelse, idet du både skal have overblik over fremdrift i Rengøringsprogrammet herunder kvalificere projektledernes leverancer knyttet til delprojekterne samt servicere relevante fora tilknyttet til implementeringen af Rengøringsprogrammet som helhed. Du vil varetage en essentiel koordinerende funktion i teamet, samtidig vil du få ansvaret for delprojektet Effektiviseringsplan, hvor du løbende skal tilsikre realiseringen af effektiviseringer forbundet med konsolideringen af Københavns Kommunes Rengøringsservice. Det kræver et skarpt øje for optimeringspotentialer og mod på at aktivt opsøge, identificere og løse udfordringer i driften.

Du vil blive en del af kontoret Udvikling og Planlægning i Center for Rengøring, hvor vi arbejder strategisk med effektivisering og udvikling af driften.

Om stillingen
Du vil varetage en alsidig opgaveportefølje, hvor du overordnet vil varetage overblikket og ansvaret for fremskridt i de enkelte delprojekter, som er knyttet til Rengøringsprogrammet. Dette indebærer en tæt opfølgning hos de enkelte projektledere samt projektmedarbejdere, som optræder på tværs af arbejdsfællesskaber i Center for Rengøring og generelt i KEJD.

Dertil skal du bidrage til udvikling og vedligeholdelse af datakvaliteten i centret, da det er forudsætningen for alle forretningsanalyser til udvikling af driften.

Opgaverne vil bestå af at

  • forberede og facilitere styregruppemøder samt tage mødereferater
  • identificere og handle på udfordringer forbundet med implementering af Rengøringsprogrammet
  • bearbejde viden om processer, ressourcer og it-systemer, som knytter sig til driften af forretningsområdet
  • kvalificere tidsplaner, statusopdateringer, risikooverblik og styregruppemødemateriale for de enkelte delprojekter
  • supportere projektledere ift. opfølgning, leverancer og udfordringer
  • indgå i tæt samarbejde med rengøringsledere, driftschefer, planlæggere og administrative medarbejdere om Rengøringsprogrammet og udvikling af driften
  • udarbejde dataanalyser med henblik på optimering af datakvaliteten og prognoser til økonomiopfølgning
  • udarbejde kvartalsvise programstatusorienteringer til direktionen samt løbende projektstatusorienteringer
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse fra tidligere stillinger. Derudover lægger vi vægt på, at du

  • er god til at skabe overblik og er struktureret i din tilgang til arbejdet
  • har interesse for at sætte dig ind i vores forretningsområde
  • er god til at skabe relationer og er løsningsorienteret i din tilgang til samarbejde
  • kan aktivere relevante projektledelsesværktøjer
  • formår at omsætte viden om processer, samarbejdsmønstre og it-systemer til konkrete skriftlige produkter
  • har en god dataforståelse og kan analysere data samt omsætte dem til løsningsforslag
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • har øje på bolden og kan skabe resultater
Hvem er vi?
Du vil blive en del af kontoret Udvikling og Planlægning sammen med 12 kollegaer. Vi spiller en central rolle i at udvikle en stabil og effektiv driftsorganisation i KKRS, der både kan levere høj kvalitet i rengøringsydelsen, men også på sigt kan effektivisere ydelsen og gøre den billigere for kunden.

Vi er et socialt kontor, som tror på at et velfungerende socialt fællesskab er grobunden for ethvert fagligt samarbejde til gavn for opgaveløsningen. Derfor har vi fælles morgenmad hver 14. dag, en bogklub, fredagsquiz og opbakning til deltagelse i organisationens arrangementer.

Vi tror på ansvarliggørelse gennem uddelegering, så du får stort handlerum til at udvikle og udføre dine opgaver. Til gengæld sikrer vi ledelsesmæssig opbakning og feedback på opgaveløsningen.

Vi tager ansvar for, at du kan indfri dine faglige ambitioner.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Rengøring i enheden Udvikling og Planlægning. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du ansættes efter gældende overenskomst med Københavns Kommune og efter principperne for Ny Løn.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2023 eller snarest muligt derefter. Arbejdspladsen er på Borups Alle, 2400 København NV.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte enhedschef Stine Lindegaard Jacobsen på 6114 1940.

Søg via linket senest onsdag den 21. juni 2023
Vi forventer at afholde samtaler mandag og tirsdag i uge 26 2023. Der kan være en faglig test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192403&DepartmentId=23044&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845461

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet