Spændende pædagogstilling med fokus på sprog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme fremtiden for Børnehuset Månehuset? Vi søger en passioneret pædagog til vores lille hus med store drømme.

Om stillingen:
Sprogpædagog på 30-37 timer uegentlig, til de 3-4-årige hurtigst muligt
Som pædagog for de 3-4-årige børn vil du spille en central rolle i at skabe et stimulerende og trygt læringsmiljø. Din opgave er ikke blot at være en støttende pædagog, men også at påtage dig et særligt ansvar for sprogudviklingen hos vores børn.

Vi søger kollegaer, der brænder for at skabe et godt børneliv præget af tryghed, nysgerrighed, fantasi og leg. I Månehuset står pædagogikken i front for alt arbejde med børnene, og vi tror på, at kvalitet opnås ved at investere tid i børnene. Du får tid til forberedelse og dokumentation i din arbejdstid.

Vi drømmer om at skabe fantastiske læringsmiljøer, og søger derfor fantasifulde, nytænkende og kreative medarbejdere. Hos os får du stor frihed til at præge huset inden for den faglige ramme.

Vores tætte forældresamarbejde er afgørende, og vi deler ansvaret for barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse. Vi har udarbejdet en kommunikations- og forældrepolitik for at styrke samarbejdet mellem hjem og institution.

Hvad gør Månehuset unikt?
Tæt kollegialt samspil:
Vi tror på, at vores styrke ligger i samarbejde. Her er vi ikke bare kolleger; vi er et støttende team, der deler viden, erfaringer og glæder.

Sjov er en del af jobbet:
Vi mener, at arbejdet bliver bedre, når der er plads til smil og latter. Hos os er sjov ikke kun velkommen; det er en nødvendighed for at skabe et positivt arbejdsmiljø.

Ordskabende samtaler:
Vi taler ikke bare til hinanden, men med hinanden. Positiv og respektfuld kommunikation er kernen i vores samarbejde. Vi sætter ord på det gode og støtter hinanden gennem udfordringer.

Nysgerrighed og positiv påvirkning:
Vi er nysgerrige på hinanden og ser potentiale i alle. Gennem en positiv tilgang og opmuntrende samspil skaber vi et miljø, hvor vi alle bliver bedre sammen.

Du får derfor:

  • En dynamisk og støttende arbejdskultur.
  • Høj grad af medbestemmelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Samarbejde med et dedikeret team af erfarne pædagoger.
  • En unik chance for at præge børns tidlige sprogudvikling.
  • Sjove kollegaer

Vi forventer, at du har empati, kan skabe et trygt miljø, og er en engageret teamplayer med gode kommunikationsevner. Hos os er du med til at forme et positivt læringsmiljø, og vi arbejder alle sammen som rollemodeller for børnene med et positivt livssyn og brug af humor på arbejdet."

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen, eller du har lyst til at besøge Månehuset, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Michella Kaarslev på telefon 29 12 53 58.

Du kan også læse mere om Månehusets hjemmeside

I Gladsaxe kommune har vi gode muligheder for motion så som fitness, yoga, gratis adgang til svømmehaller, samt en feriefond, hvor det er muligt at leje sommerhuse.

Ansøgningsfrist
Mandag den 12. januar 2024, klokken 12.00. Samtalerne vil finde sted løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Månehuset, Hjaltesvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet