Spændende job som sygeplejerske i ambulatorium for urinvejskræft og sjældne kræftsygdomme, Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med behandling af kræftpatienter, eller har du lyst til at blive en dygtig kræftsygeplejerske? Vores kollega skal videreuddanne sig, og derfor har du nu muligheden for at blive en del af vores specialiserede ambulatorium, hvor vi sætter faglighed, godt kollegaskab og trivsel højt.

I vores team vil du blive mødt af en engageret personalegruppe, som brænder for at sikre de bedste forløb for patienterne. Vi har en spændende patientgruppe, som vi ofte følger over lang tid. Vi er både optaget af og har mulighed for at skabe en god relation til vores patienter og pårørende.

Vi modtager fortrinsvis patienter med kræft i urinvejene, men vi behandler også patienter med sjældne kræftdiagnoser, som vi har landsfunktion for. Vi behandler både med kemoterapi og immunterapi. Vi har unge og ældre patienter, som er i forskellige stadier af deres sygdom, hvorfor vi giver behandling med både kurativt- og palliativt sigte.

Vi er en uformel, humoristisk og seriøs arbejdsplads, som består af en dynamisk gruppe sygeplejersker med anciennitet, der spænder fra 1,5 år til 20 år. Vi værner om vores sygeplejefaglighed og går op i at give den bedste kræftbehandling til vores patienter. Vi bestræber os på at tilrettelægge forløb i samarbejde med patienter og pårørende.

Vi har ambitioner om yderligere udvikling af vores sygepleje og dermed højne kvaliteten. Vi arbejder blandt andet for at etablere et sygeplejeambulatorium.

Vi er et lille team med et godt tværfagligt samarbejde og sammenhold. Vores team består af 11 sygeplejersker, en klinisk sygeplejespecialist, en oversygeplejerske og en assisterende oversygeplejerske, fire sekretærer og seks speciallæger samt løbende 2-3 uddannelseslæger og sygeplejestuderende.

Vi ønsker en ny kollega som:

  • Er rolig, empatisk og med et godt humør
  • Har sygeplejefaglig erfaring, gerne indenfor urologien eller onkologien. Er du nyuddannet eller kommer du fra et andet speciale, vil vi gøre vores bedste for, at du bliver en fremragende kræftsygeplejerske
  • Har lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Har lyst til at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at være med til at udvikle vores kræftsygepleje
Vi tilbyder:

  • 6 ugers oplæring hvor du følger din kontaktsygeplejerske, samt introduktion og oplæring af vores introduktionssygeplejerske, som følger dig det første år
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling
  • Basiskursus i kræftsygepleje
  • Mulighed for specialuddannelse i kræftsygepleje, klinisk vejlederuddannelse, ungeambassadøruddannelse samt deltagelse i afdelingens interessefællesskaber
  • Ugentlig refleksion, sygeplejekonference og tværfaglig konference
  • Engagerede kolleger, der gerne deler ud af deres viden og erfaring
  • Et ambulatorium, der har åbent mellem kl. 7.30-17 mandag-fredag med primær arbejdstid kl. 8-15.30. Stillingen vil indeholde vagter til kl. 17 ca. én til to dage om ugen. Der vil desuden være tale om nattevagter i afdelingens sengeafsnit ca. hver 12. weekend og enkelte vagter på årets helligdage.
Du er altid velkommen til at kontakte oversygeplejerske Julie Grønning på telefon 3545 1161 for yderligere information. Der er også mulighed for at aftale at komme forbi til en kop kaffe og en snak med sygeplejerskerne.

På afdelingens Instagram @afdelingforkræftbehandling under højdepunktet Afd. 4222 kan du blive klogere på vores afsnit.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn

Ansøgningsfrist d. 15. august 2023. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 34.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250633&DepartmentId=21931&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876786

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet