Souschef til Novo Børnegård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Novo Børnegård søger en erfaren og nærværende souschef fra 1. marts 2024, eventuelt senere.

Du skal sammen med en faglig stærk personalegruppe bestående af en leder, 14 pædagoger, 7 pædagogiske medhjælpere samt 1 køkkendame, være med til at videreudvikle rammen om vores fantastiske hus. Vi har fokus på at skabe en pædagogisk praksis, der balancerer mellem at skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling blandt børnene, og en fleksibel arbejdsplads med en sund work-life balance for alle.

Novo Børnegård er et selvejende dagtilbud med ca. 95 børn fra 0 – 6 år, fordelt på en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Vuggestueteamet består af 5 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere. Børnehaveteamet består af 9 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere.

Som selvejende er vi ikke en del af områdestrukturen i Gladsaxe, men har et godt samarbejde med det geografiske område, vi ligger i.
Størstedelen af vores familier arbejder i Novo-Koncernen, og mange kommer fra andre dele af verden. Derfor er det en fordel at kunne kommunikere på engelsk på hverdagsniveau.

Vi har gode fysiske rammer med plads og muligheder for at skabe spændende læringsmiljøer, der kan understøtte den styrkede pædagogiske læreplan og de seks læreplanstemaer.

Vi kan bl.a. nævne vores indendørs legeplads, interaktivt gulv, udendørs- og indendørs værksteder og andre gode fællesrum.

Vi er et velfungerende hus, hvor rutiner, struktur og voksenorganisering understøtter vores høje faglige niveau. Vi arbejder med en faglig didaktisk ramme, hvor vi sætter barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse højt.

Som souschef vil du blive en del af et ledelsesteam, som skal bygge på et tæt, tillidsbaseret og loyalt samarbejde.

Ledelsen i et selvejende dagtilbud har, som alle andre dagtilbud, ansvar for såvel den pædagogiske- som den personalemæssige ledelse, men derudover er det også ledelsen, der i samarbejde med bestyrelsen, styrer økonomi, personaleadministration, bygningsvedligeholdelse og alt andet der kan vedrøre vores hus.

I fællesskab vil vi fordele opgaverne imellem os, med udgangspunkt i ressourcer og kompetencer.

Ved lederens fravær varetager souschefen den fulde ledelsesfunktion.

Derfor søger vi en souschef, som

  • har en solid pædagogfaglig viden og kan fungere som inspirator og have visioner for det pædagogiske arbejde
  • er handlingsorienteret og kan træffe beslutninger – også de vanskelige
  • har interesse for at udvikle og udfordre de pædagogiske rammer sammen med leder og medarbejdere.
  • kan balancere sin tid mellem nærværende faglig ledelse og administrative opgaver
  • kan indgå i dialog og samarbejde med leder og bestyrelse om Novo Børnegårds strategier
  • er god til at skabe struktur og rammer
  • er engageret, ligeværdig og åben i sin kommunikation
  • har kendskab til budgetter og økonomistyring
  • har et højt refleksionsniveau og kan omsætte dette til praksis
  • kan sikre planlægning, gennemførsel, evaluering og dokumentation af pædagogiske proces- og udviklingsforløb
  • har blik for fastholdelse og udvikling af det gode arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde dig
  • en faglig stærk medarbejdergruppe og et stærkt fællesskab
  • en engageret og aktiv forældrebestyrelse
  • en leder, der lægger vægt på at have et højt fagligt niveau
  • forpligtende fællesskaber og et godt arbejdsmiljø med fokus på muligheder og en rar hverdag med plads til et grin
  • netværk med andre souschefer
  • kompetenceudvikling fx i form af kurser og efteruddannelse
  • administrativ hjælp og sparring til budgetter og økonomistyring
Du er velkommen til at få en rundvisning i huset, eller kontakte os for yderligere oplysninger – kontakt Louise Gohr Jespersen på telefon 39 57 67 60.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er 04. januar 2024 kl. 22.00.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Novo Børnegård, Aslaksvej, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978446

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet