Socialpædagogiske bostøttemedarbejdere med gode samarbejdsevner til Hjemløse- og udsatteenhedens ACT-indsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi fået midler til at udvide vores indsats for borgere i hjemløshed eller risiko herfor, skal vi snarest have besat de ledige stillinger som bostøtte i vores modificerede ACT-indsats.

ACT står for Assertive Community Treatment, og teamet arbejder rehabiliterende omkring borgerens recoveryproces. ACT ydes som en helhedsorienteret, fleksibel, udgående, vedvarende og direkte støtte til borgere med fx psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det er borgere, som har vanskeligt ved at benytte det eksisterende støtte- og behandlingssystem. De har derfor brug for en langvarig og intensiv social støtte i forbindelse med indflytning i egen bolig og for efterfølgende at kunne fastholde boligen.

Bostøttemedabejderne indgår i et tværfagligt team, idet ACT-indsatsen udover bostøtter også tæller en sygeplejerske og en sagsbehandler med myndighedsansvar. I teamet vægtes tæt samarbejde og fælles opgaveløsning højt.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af at være kontaktperson for otte borgere, hvor fokus bl.a. er på indflytninger og fastholdelse af bolig, støtte til at få en hverdag i bolig til at fungere, praktiske opgaver i hjemmet, motivationsarbejdet i forhold til behandling, netværksdannelse og støtte til at mestre personlige udfordringer og højne livskvalitet. Arbejdet foregår primært i borgerens bolig, men opsøgende arbejde på gadeplan kan til tider også fylde rigtig meget, da vi møder borgerne, hvor de er, og går langt for at opbygge en bæredygtig relation.

Selvom der er tale om et meget selvstændigt arbejde, så søger vi dedikerede holdspillere, der ved, at vi bedst lykkes, når vi sparrer med hinanden og arbejder sammen – også på tværs af faggrænser.

Vores målgruppe har ofte store udfordringer i livet i omgangen med andre mennesker og i at indgå i samfundet helt generelt. Du skal være parat til at være vedholdende, empatisk og opmuntrende – også når der er tale om et langt sejt træk. Du skal samtidig være rummelig og have styr på dine egne grænser.

Du kan læse mere om den modificerede ACT-indsats, som teamet har været med til at udvikle på Socialstyrelsens hjemmeside.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt, men vægter fælles opgaveløsning og tværprofessionel sparring højt
  • er uddannet pædagog eller med en lignende socialfaglig baggrund
  • har interesse for og solid erfaring med målgruppen
  • er fleksibel, tålmodig, handlekraftig og kan tænke i kreative løsninger
  • har erfaring med at arbejde med dokumentation og mål
  • har en positiv tilgang og er en god kollega, da vi sætter godt humør og faglig trivsel højt
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn. Arbejdstiden er primært i dagtimerne på hverdage, dog med fleksibilitet.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Thomas Land Abrahamsen på 2053 5888 eller bostøtte Bo Wermus på 2466 9278.

Søg via linket senest fredag den 23. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192633&DepartmentId=20437&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850194

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet