Skrap regnskabscontroller søges til Team Regnskab Erhvervsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at blive en del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, og vil du arbejde med hele paletten af spændende regnskabsopgaver? Så er du et godt bud på vores nye kollega.

Erhvervsstyrelsens Regnskabsteam består for øjeblikket af 15 medarbejdere, som løser en række kerneopgaver og udviklingsopgaver på regnskabsområdet og servicerer hele styrelsen. Regnskabsteamet arbejder også med regnskabsopgaver ifht. kompensationsordninger for erhvervslivet og opgaver vedrørende indefrysningsordningen for energiudgifter. Vi lover dig, at arbejdet i Regnskab ikke bliver kedeligt.

Om opgaverne
Vi mangler lige nu en erfaren medarbejder inden for regnskab, der kender statens set-up og regelsæt ud og ind, herunder Navision og kontoplansopbygning m.v. Du vil indgå i teamet med ansvar for flere forskellige større og mindre opgaver. En del af dine opgaver løses selvstændigt, mens andre er sammen med kollegaer og regnskabschefen.

Hovedopgaverne vil bl.a. være:

  • Regnskabsopgaver som afstemning, finansiel regnskabscontrolling, registrering og rettelser via Navision samt løbende opfølgning og vejledning i statens regnskabsregler og konteringer.
  • Kontrolansvarlig for regnskabsområdet.
  • Ansvarlig for koordinering og håndtering af Rigsrevisionens undersøgelser, herunder klargøring af revisionsmateriale, mødeafholdelse, besvarelse af spørgsmål.
  • Årligt opdatering og samling af styrelsen virksomhedsinstruks og regnskabsinstruks.
  • Årsafslutning og dele af styrelsens årsrapport.
  • Tilskudskontering og afstemning.
  • Deltagelse i og styring af projekter.
Om dig
Vi forventer, at du har relevant regnskabsmæssig uddannelse, f.eks. HD i regnskab, cand. merc. aud. eller lignende. Du har erfaring med statens regnskabsvæsen og kan se dig selv i følgende:

  • Du trives i travlt miljø med mange opgaver, spørgsmål og sparring med kolleger.
  • Du har god regel- og systemforståelse og flair for økonomisystemer - herunder gerne Navision
  • Du er struktureret, omhyggelig, vedholdende og fleksibel
  • Du besidder gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt og har et servicegen
  • Du har et godt humør - også når det brænder på
  • Du har en høj faglighed og er ikke bange for at gå forrest og tage ordet
  • Du er klar til at tage ansvar for din udvikling og dine arbejdsopgaver
Om Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1200 medarbejdere, som arbejder på flere forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie allé i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Stillingen vil blive indplaceret som special- eller chefkonsulent, afhængig af kvalifikationer. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til regnskabschef Susanne Winkler Hansen på tlf. +45 35 29 10 60. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. +45 91 33 70 38.

Bemærk at tilgængelighed vil være begrænset henover sommeren.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest onsdag den 9. august 2023.

Samtaler forventes afholdt i august.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170532&DepartmentId=6205&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5870438

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet