Servicemedarbejder ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en serviceminded kollega, der brænder for at hjælpe os med løsning af vores mange praktiske opgaver i en til tider travl og hektisk hverdag på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Vi er en del af Københavns Universitet og ligger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i hjertet af København og tæt på offentlig transport. Stillingen er permanent og er som udgangspunkt på 37 timer.

Om instituttet
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi er et institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Instituttet forsker i udvikling af nye lægemidler, samt bidrager til forskningsbaseret undervisning inden for farmaceut- og lægemiddelvidenskab. Instituttet har ca. 300 medarbejdere fordelt på flere forskellige faggrupper.

Du kan læse mere om instituttet her: http://ilf.ku.dk

Om serviceteamet
Instituttets serviceteam varetager mange praktiske opgaver til forskning og undervisning. Heriblandt udpakning af solventer på kemikalielager, bortskaffelse af kemikalie- og GMO-affald samt andet affald, diverse småreparationer af forskellig art og andet forefalden arbejde som fx flytning af tungt forsknings- og undervisningsudstyr.

Serviceteamet består af ca. 6 personer, som du vil blive en del af.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af:

  • bortskaffelse af diverse kemikalie- og GMO-affald
  • køre nye dunke til kemikalieopsamling, kemikalietønder og GMO-fade i kælderen
  • bortskaffelse af sorterede affalds fraktioner, som pap-, papir- mm samt rent glasaffald
  • modtage og pakke solventer ud samt stille dem på plads
  • opfyldning af kopipapir og bortskaffelse af papir til genbrug
  • Hjælp til arrangering af institutreceptioner samt oprydning derefter. Oprydning vil typisk være omkring kl 16:30/17:00
  • Forefaldende arbejde, fx opvask af service fra frokoststuer, oprydning og opfyldning af nærdepoter
  • Mindre flyttemandsopgaver og forefaldende montering/ophængning af inventar
  • Evt bestilling, modtagelse og installation af nye hvidevarer hvis noget går i stykker
  • Afløser ved ferie/fravær af kollega
I overstående arbejdsopgaver indgår tunge løft og hårdt fysisk arbejde, samt arbejde i flere af instituttets bygninger, hvorfor det er nødvendigt, at du er i god fysisk form.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du udviser initiativ, er selvstændig, pligtopfyldende, grundig, fleksibel, og er god til at samarbejde. Ydermere skal du beherske engelsk på et vist niveau (svarende til folkeskolens afgangsprøve). Kendskab og viden til forskellige håndværksmæssige discipliner, så som tømrer og finmekaniker vil være en fordel. Lige som kendskab til arbejde i et laboratorium, viden om kemi og håndtering af kemikalie- og GMO-affald vil være det. Vi anvender hjælpemidler, men lyst og evne til fysisk arbejde og en robust fysik er vigtige kompetencer.

For den rette kandidat med initiativ og selvstændighed ligger der mulighed for selv at tilrettelægge det daglige arbejde i vidt omfang.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er varig og til besættelse den 1. november 2023 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men kan forhandles efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAOS-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for lager- og handelsarbejdere i hovedstaden. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder af Serviceteamet Katrine Krydsfeldt, telefon 35 33 66 92, eller e-mail: kat@sund.ku.dk.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning vedlagt CV elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk/tap (tryk på linket "SØG STILLINGEN” i opslaget) senest den 30. august 2023.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU - SUND - Kbh Ø , Institut for Farmaci, Universitetsparken 2, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159492&DepartmentId=19218&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883483

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet