Servicedesigner til Borgerservice Udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du værktøjskassen fuld af servicedesignmetoder? Og er du en lige så dygtig facilitator, som du er en skarp formidler? Så er du måske vores nye servicedesigner i Københavns Borgerservice.

Om os
Borgerservice Udvikling består af 18 engagerede, erfarne og selvkørende medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Kompetencerne spænder bredt og dækker alt lige fra service- og adfærdsdesign til dataanalyse, fysisk indretning, digital kommunikation og udvikling af kontaktcentre mm.

Vi driver små og store projekter i tæt samarbejde med borgere, leverandører og kolleger på tværs af Københavns Borgerservice. Samarbejdet mellem drift og udvikling har høj prioritet hos os, og alt arbejde er drevet af et udefra-og-ind-perspektiv – gerne med design thinking som metodisk tilgang.

Vi er kendt for at være et sted, hvor vi tør teste nye løsninger, og hvor der er højt til loftet. Vi har en uformel omgangsform og et stærkt sammenhold. Og selv om tempoet til tider kan være højt, prioriterer vi at have det sjovt sammen – ofte også efter arbejdstid.

Om stillingen
Som servicedesigner i Borgerservice Udvikling bliver du ansvarlig for at drive og facilitere arbejdet med at skabe sammenhængende servicerejser for københavnerne på tværs af digitale, telefoniske og fysiske kanaler. Du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige fagligheder og afdelinger, og du vil være den, der oversætter komplekse serviceforløb til et sprog, alle kan forstå.

Vi anvender servicedesign og adfærdsdesign som grundlæggende metoder til at udvikle servicen til borgerne. Vi skaber brugerindsigter ved at koble forretningsdata med brugerundersøgelser, og du har alle muligheder for at bruge din nysgerrighed på alle typer af data og informationer.

Du får ansvaret for at styrke og videreudvikle vores metodiske tilgang, og du kommer til at arbejde såvel strategisk som praktisk med at identificere og implementere konkrete forbedringer.

Helt konkret bliver dine opgaver at

  • planlægge servicedesignprocesser og sprintforløb fra A til Å
  • facilitere workshops (mange! Så du skal virkelig kunne lide at facilitere)
  • kortlægge servicerejser, udarbejde service blueprints og lave brugerundersøgelser
  • brugerteste og implementere konkrete forbedringer på tværs af servicekanaler
  • udarbejde præsentationsmaterialer og oplæg til forskellige målgrupper
  • undervise dine kolleger i servicedesign og udbrede metoden på tværs af hele Borgerservice
Alt sammen vil du selvfølgelig gøre i tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Hvem er du?
Du har en relevant kandidatuddannelse – gerne som servicedesigner. Derudover har du flere års dokumenteret erfaring med servicedesign, kortlægning af brugerrejser og facilitering af designprocesser – gerne fra en større serviceorganisation.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, lyttende og analyserende, og så er du god til at opbygge stærke samarbejdsrelationer med mange forskellige interessenter – både interne og eksterne.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • er en skarp formidler og dygtig til både visuel og strategisk kommunikation
  • kan navigere sikkert i en politisk og kompleks organisation med mange interessenter
  • arbejder data- og indsigtsbaseret
  • har erfaring med adfærdsdesign
  • behersker dansk fejlfrit både i tale og på skrift
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer med mulighed for ansættelse som specialkonsulent eller ved forudsætninger herfor som chefkonsulent. Du kommer til at arbejde i hjertet af København tæt ved Vesterport Station. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt – og senest den 1. oktober 2023. Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karen Westman Hertz på 2048 4975.

Søg via linket senest søndag den 6. august 2023
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33 og 2. samtaler i uge 34. Der vil være en case i forbindelse med 2. samtale.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192796&DepartmentId=19138&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet