Seniorpædagoger til døgninstitution for børn i Nærum (14-37 timer ugentligt)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du i sensommeren af dit arbejdsliv, eller gået for tidligt på pension?
Vi søger erfarne seniorer i Nærum og omegn, som har lyst til at gøre en forskel for vores børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser og varierende grad af retardering.

Vi er fleksible ift. antal timer, men vi har brug for dig minimum hver anden weekend (lørdag, søndag – og også gerne fredag).

Vores børn og unge har brug for dig med det rette mindset
På Nærumgård bor der 14 unikke børn og unge i alderen 6-18 år. Fælles for dem alle er, at de har en psykisk funktionsnedsættelse og er mentalt retarderede i moderat til svær grad. De har brug for kompetente og kærlige voksne til at hjælpe med næsten alle aktiviteter, herunder at gøre hverdagen genkendelig og struktureret. Det er børn og unge, som kan have det svært, og som i pressede situationer kan reagere med selvskadende eller udadreagerende adfærd.

Vi søger dygtige og modne kolleger, som motiveres af at arbejde med børn i denne målgruppe, og som sammen med andre omkring barnet vil lede efter den bedste måde at møde det enkelte barn på. Det er en opgave, som kan være kompleks og som indimellem kalder på mange forsøg, og du vil få brug for din erfaring samt tålmodighed.

Brug dine mange års erfaring hos os – og få nye perspektiver på din faglighed
Ambitionen for arbejdet på Nærumgård er at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med deltagelse i fællesskabet, glæde, liv og læring. Det gør vi sammen ved at give hver enkelt en tryg opvækst med fokus på trivsel, udvikling og en så høj grad af selvstændighed som muligt.

Vi tilpasser de pædagogiske metoder til det enkelte barn og er optaget af at skabe en tillidsfuld og nærværende kontakt.

Vi er organiseret i tre afdelinger, og hvert barn har en kontaktperson, som agerer tovholder på dokumentation, praktiske forhold mv., og som har den primære kontakt til fx forældre og deltager i mødeaktivitet om det enkelte barn. Det er dog et fælles anliggende i teamet at planlægge, udføre og evaluere den pædagogiske indsats for alle børn i afdelingen. Vi forventer derfor af dig, at du er loyal overfor fælles aftaler og beslutninger, men ligeledes at du byder ind med dine observationer og refleksioner, også når disse er forskellige fra dine kollegers.

For at skabe de bedste forudsætninger for at du lykkes med opgaven og bliver glad for at være hos os, er vi optaget af at introducere dig godt til arbejdet og til Nærumgård som arbejdsplads.

Vi har som arbejdsplads et fælles fokus på høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, da dette har stor indflydelse på, hvor godt vi lykkes med at løse kerneopgaven.​ Det er derfor vigtigt, at du bidrager positivt til begge dele og er bevidst om din egen indflydelse ift. at skabe et godt arbejdsmiljø med dertilhørende lavt sygefravær.

Arbejdstid og ansættelsesforhold
I dagtimerne er vores børn i skole, og størstedelen af din arbejdstid vil derfor ligge på eftermiddage, om aftenen og i hver anden weekend. Stillingen passer derfor særligt godt til dig, der nyder at holde fri om dagen.

Efter aftale kan vi tilpasse den ugentlige arbejdstid til et sted imellem 14-37 timer, dog har vi brug for dig minimum hver anden weekend (lørdag, søndag og også gerne fredag).

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn. Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Tiltrædelse er som udgangspunkt den 1. september 2023.

Hvis du stadig læser med…
Du behøver ikke sende en lang ansøgning, men vedhæft et kort CV og skriv et par linjer om dig selv og din erfaring. Vi byder også gerne på en kop kaffe eller en snak over telefonen, inden du søger jobbet.

Kontakt afdelingsleder Line Heiberg på 2630 1900, hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Søg via linket senest onsdag den 12. juli 2023
Vi afholder samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192847&DepartmentId=21000&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858315

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet