Rutineret og skarp regnskabsmedarbejder til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du skarp på det statslige regnskabsområde, har du styr på de klassiske driftsopgaver, har du erfaring med de fællesstatslige regnskabssystemer, kan du lide at udvikle gode driftsløsninger til det bedre, er du god til at samarbejde, og har du generelt mod på nye og spændende opgaver i en stor, dynamisk styrelse? -Så kan det være dig, der er vores nye regnskabsmedarbejder i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Kontor for Økonomistyring.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Din hverdag i Kontoret for Økonomistyrings driftsregnskabsteam
Kontoret for Økonomistyring tæller i alt 32 medarbejdere. Kontoret består af fire teams, hhv. 'Budget og Styring', ’Indkøb og Bygningsdrift’, 'Tilskudsregnskab' samt 'Driftsregnskab og Rejser'. Vi søger en ny kollega i 'Driftsregnskab og Rejser', der bl.a. har ansvar for styrelsens og departementets tre driftsregnskaber.

I teamet mangler vi ressourcer til såvel driftsopgaver som udviklingsopgaver på regnskabsområdet. Afhængig af din profil og interesser kan dine arbejdsopgaver således blive ren drift eller en kombination af drift og udvikling.

Inden for driftsområdet løser teamet primært følgende opgaver, som du vil kunne bistå løsningen af (afhængig af din profil og interesser):

  • Varetage afregningsopgaver i RejsUd og fakturahåndteringen i IndFak
  • Afstemme konti som led i de månedlige regnskabserklæringer for departementet og styrelsens tre driftsregnskaber i SKS
  • Udføre løbende kontroller af regnskabernes rigtighed og udvidede kontroller ved kvartals- og årsafslutning
  • Stå for den regnskabsmæssig håndtering af styrelsens indtægtsdækkede virksomhed på IT-området, herunder anlægsadministration og udsendelse af salgsfakturaer
  • Udarbejde og direktionsforelægge bemyndigelser til styrelsens disponenter
  • Være kontaktperson til Statens Administration, inkl. ajourføring af kundeaftaler, drejebøger og revisionsadgange
  • Være teknisk ansvarlig for administration af adgange til andre offentlige myndigheder, bl.a. SKAT og virk.dk
  • Besvare aktindsigtsforespørgsler samt anmodninger fra Rigsrevisionen.
Vi er et ambitiøst team, der udviklingsmæssigt har fokus på at højne kvaliteten og procesunderstøttelsen af vores leverancer og samtidig gøre opgave­løsningen mindre personbåren, så vi nemmere kan tage over for hinanden. I den forbindelse er der følgende udviklingsopgaver i teamet, som du vil kunne bistå løsningen af (afhængig af din profil og interesser):

  • Udarbejde Håndbog for driftsregnskab, der indeholder årshjul og procesbeskrivelser for teamets faste driftsopgaver. Vi har allerede udarbejdet flere procesbeskrivelser, så vi er godt i gang.
  • Videreudvikle og ajourføre teamets årsafslutningsplan, bl.a. ved at udvide den til også at rumme plan for kvartalsafslutning.
  • Videreudvikle teamets godkendelseserklæringer, der benyttes som dokumentation for, at drifts­regnskaberne lever op til regnskabsbekendtgørelsens krav til kvartals- og årsafslutning af regnskabet.
  • Styrke kommunikationen til huset på regnskabsområdet ved at gennemgå og ajourføre teamets kommunikation på intranettet samt evt. opstarte faste informationsmøder rettet til nye chefer og medarbejdere, der vil have berøring med økonomi (fx som disponenter og varemodtagere i IndFak).
  • Udvikle og implementere nyt koncept for bruger-/rettighedsstyring af adgange til de fællesstatslige systemer på økonomiområdet.
  • Gennemgå styrelsens regnskabsinstruks med fokus på, at teamets løsning af driftsregnskabs­opgaver er klart og korrekt kommunikeret.
  • Udvikle, opsætte og implementere systemunderstøttede rapporter til understøttelsen af driften.
Endelig er vi et team, der har fokus på at indgå i den lærende organisation. I praksis ses dette blandt andet ved, at vi i fællesskab udpeger områder, hvor vi som team kan styrkes fagligt.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring inden for det statslige regnskabsområde.

Det er en fordel, hvis du:

  • har indgående kendskab til statsligt regnskab
  • har erfaring med aflæggelse af driftsregnskaber og kendskab til områdets årshjul
  • har erfaring med de fællesstatslige systemer, særligt IndFak, Navision Stat, SKS og LDV.
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er driftssikker og god til at bevare roen og overblikket
  • er åben, har et godt humør og en positiv tilgang til opgaverne
  • er god til at skabe samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
  • er selvstændig, proaktiv og initiativrig.
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Charlotte Ida Ginsberg, e-mail cig@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis senest søndag den 13. august 2023.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i slutningen af uge 33 / starten af uge 34 og anden samtalerunde i slutningen af uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170935&DepartmentId=9940&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878709

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet