Robust og fagligt stærk IT-medarbejder søges til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for IT og synes, at det er spændende at yde brugersupport? Evner du både at have overblikket og sikre detaljerne – også når der er fart på? Vil du hjælpe med at holde styr på skolernes IT-udstyr? I så fald er det dig, vi mangler. BUF IT-drift søger en dygtig IT-medarbejder til vores team skolesupport.

I BUF IT-drift (BIT) har vi fokus på høj service og stabil drift af folkeskolernes IT. Dette sker i tæt samarbejde med skolerne og vores Backoffice. Som IT-medarbejder vil størstedelen af dit arbejde være ude på skolerne i tæt samarbejde med skolens IT-ansvarlige. Det stiller krav til, at du formår at kommunikere med både IT-faglige kolleger samt lærere og pædagoger.

Vi ser gerne, at du

  • har dokumenterede IT-kundskaber i form af uddannelse som IT-teknolog eller lignende
  • kan samarbejde med brugere uden særlig IT-teknisk baggrund
  • kan holde hovedet koldt i et til tider hektisk skolemiljø
  • formår selvstændigt at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • føler dig ansvarlig for, at opgaver løses tilfredsstillende inden for den aftalte løsningstid
  • er serviceminded og pligtopfyldende med gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • har evner og lyst til både at løse opgaver i tæt samarbejde med skolerne og vejlede i forhold til skolens IT-strategi
Om os
Du kommer til at være en del af ARC, der arbejder med at sikre IT-systemunderstøttelse af forretningsbehovene i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi er et travlt og engageret center, hvor vi udfordrer tingenes tilstand og forsøger at bringe nye ideer ind i organisationen. Vi har en uformel tone, og det skal være sjovt og rart at komme på arbejde. Derfor er det en værdi, at vi passer på hinanden særligt i travle perioder.

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende stilling med et stort ansvar
  • et arbejde i en stor organisation i udvikling
  • gode personlige udviklingsmuligheder
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte områdekoordinator Daniel G. Srikunakorn på 5163 7084.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre folkeskoleuddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk

Søg via linket senest onsdag den 23. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193729&DepartmentId=19429&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884907

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet