Reservelæger søges til Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn (GN), Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for store faglige og personlige udfordringer i et lærende og inspirerende arbejdsmiljø på landets højest specialiserede intensivafdeling for nyfødte og mindre børn? Så er her muligheden for at få én af følgende vakancer i hoveduddannelsesforløb i pædiatri:

  1. Vakance i HUS-forløb (1 stk.) á 6 mdr. varighed fra 01. september 2023 med mulighed for forlængelse i yderligere +6 mdr.
  2. Vakance i HUS-forløb (1 stk.) á 6 mdr. varighed fra 01. september 2023.
Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver
GN tilbyder højtspecialiseret behandling til alle nyfødte børn samt intensiv behandling af børn op til 1-2 års alder i et tæt samarbejde med en lang række af Rigshospitalets andre afdelinger.

Blandt vores højtspecialiserede fagområder kan nævnes ekstrem præmaturitet (født før 28. graviditetsuge), in- og noninvasiv ventilation, cirkulation, medfødte børnekirurgiske lidelser, neurologi inkl. hypothermibehandling, syndromer og sjældne sygdomme.

GN har en integreret PICU (paediatric intensive care unit) enhed, hvor vi behandler børn op til 2 år med behov for intensiv terapi.

Rigshospitalet har landsfunktion for børn med medfødte hjertesygdomme, og GN indgår som en integreret del i Rigshospitalets Enhed for Medfødte Hjertesygdomme.

Udover dette er GN også hovedansvarlig for ECMO (extra corporal membrane oxygenation) af børn op til 2 år.

Sidst, men ikke mindst, indgår GN´s fastansatte speciallæger i Transportholdet, der årligt udfører ca. 150-200 høj-risiko, up-scale transporter fra landets øvrige hospitaler samt fra Grønland og Færøerne.

Afdelingens struktur, ledelsesprincipper og arbejdsmiljø
GN er strukturelt opdelt i 2 tværfaglige teams:

  • Matur” teamet: Almen og intensiv behandling af mature børn med hjertemisdannelser, lungesygdomme, medfødte børnekirurgiske og neurologiske lidelser samt intensiv behandling af små børn ud over neonatalperioden (PICU).
  • Præmatur” teamet: Almen og intensiv behandling af alle børn født før 34. graviditetsuge. Sygdomsspektret er blandt disse allermindste patienter meget bredt, ligesom indlæggelsesvarigheden ofte er længere, end blandt patienter indlagt i matur teamet.
Vi arbejder ud fra familie-centrerede principper, og forældrene er en integreret og naturlig del i vores konstante bestræbelser på at yde en høj kvalitet i pleje og behandling af vores patienter. Samarbejdet med forældrene indgår i alle dele af vores organisation, ligesom en forældrerepræsentant er fast medlem af vores Ledelsesgruppe.

Vi løser vores omfattende og krævende opgaver i et dagligt, tæt, kollegialt mono- og tværfagligt samarbejde. Vi følger det udviklende lederskabs principper, og vi prioriterer uddelegering af den faglige ledelse til vores dygtige medarbejdere. Vi har i det daglige stort fokus på et opretholde et åbent og anerkendende arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed, hvor evnen til at give, modtage og efterspørge feedback er helt centralt for at nå dette mål.

Mary Elizabeths Hospital
GN deltager aktivt i forberedelsen af og arbejdet frem mod indflytning i Mary Elizabeths Hospital, som planlægges at stå klart i år 2026. Vi har store forventninger og ambitioner om i fællesskab at skabe et hospital i verdensklasse for børn og familier.

Kvalifikationer
Du er læge med erfaring indenfor pædiatri, obstetrik eller anæstesiologi og helst med hands-on erfaringer fra anden neonatalafdeling. Du er også velkommen, hvis du ønsker sideuddannelse i neonatologi f.eks. til anæstesi eller er i gang med anden subspecialisering i beslægtet fagområde. Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at din ansættelse kan bidrage til din videre speciallægeuddannelse.

Der lægges vægt på dine konkrete kompetencer, herunder erfaring med børn og nyfødte, men særligt din lyst og evne til at indgå i et stærkt tværfagligt teamsamarbejde på en afdeling, hvor akutte neonatale og pædiatriske problemstillinger fylder meget i hverdagen.

Du skal have meget gode samarbejdsevner og have lyst til at bidrage til afdelingens og fagets udvikling samt det tværfaglige samarbejde, som beskrevet ovenfor.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vagt, udetjeneste og undervisning
Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse. Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste. Stillingen indeholder funktioner med præ- og postgraduat uddannelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge, ph.d. Morten Breindahl, Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Juliane Marie Center, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf.nr.: (+45) 35458703 eller mail: morten.breindahl@regionh.dk.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos lægesekretær Maiken Parsberg Jensen, (+45) 35450703 eller mail: maiken.parsberg.jensen@regionh.dk.

Ansøgningen vedlægges kopi af autorisation og CV. Publikationer rekvireres, såfremt dette måtte ønskes.

Ansøgningsfrist fredag den 14. juli 2023. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 29-30.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250440&DepartmentId=17191&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863155

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet