Region Hovedstadens Psykiatri styrker den ambulante behandling – er du vores nye sygeplejerske?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at vores ambulante behandling også i fremtiden kan hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? Så læs videre.


Vi styrker den ambulante behandling med mere end 40 nyoprettede stillinger
For at sikre hurtigere visitation til den rette behandling og styrke diagnostikken, har vi i Region Hovedstadens Psykiatri valgt at bruge midler fra regeringen til at styrke den ambulante behandling. Vi glæder os til at åbne dørene for mere end 40 nye sundhedsfaglige medarbejdere med forskellig faglige baggrunde i vores ambulatorier.

Der er rigtig mange typer patientforløb i psykiatrien, og størstedelen af vores patienter hjælper vi ambulant. Rigtig mange af de forløb varetages af psykiatriske ambulatorier, der arbejder efter F-ACT-modellen.


Hvad er F-ACT?
F-ACT er forkortelsen for ’Flexible Assertive Community Treatment’ og har et stærkt fokus på høj faglighed og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte patient godt videre til en bedre hverdag. Patientens egne mål og ønsker indgår i en plan for behandlingen, som forskellige fagligheder samarbejder med patienten om at komme så tæt på at opnå som muligt.

Et helt centralt element i F-ACT-tilgangen er, at man hurtigt kan intensivere behandlingen, hvis patientens situation kræver det. Et vigtigt skridt på vejen til at hjælpe patienterne videre til et godt hverdagsliv er, at de både kan få støtte til at kunne fungere i deres vante rammer ved siden af behandlingsforløbet, og at de kan møde psykiatriens behandlere i eget hjem.

"Jeg er vild med mit arbejde som sygeplejerske i F-ACT. Jeg har en god og anerkendende ledelse, der giver rig mulighed for frihed til planlægning og udførelse af det daglige arbejde. Jeg har skønne patientforløb med god mulighed for at lave et tilfredsstillende stykke arbejde, der gør en forskel for patienterne. Og jeg har søde, omsorgsfulde og hjælpsomme kolleger både i mit eget team men også på tværs af huset" – Katrine, sygeplejerske.



Hvordan ser en typisk dag ud?
Din dag starter typisk med et møde i teamet, hvor vi planlægger dagen med et fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats. Du bliver klinisk kontaktperson for et vis antal patienter alt efter erfaring, andre arbejdsopgaver m.m. Vi bygger stille og roligt op, indtil du bliver tryg i rollen.

I løbet af en dag holder du som klinisk kontaktperson ambulante samtaler. Det er forskelligt, om de kommer ind på ambulatoriet, du tager på hjemmebesøg, eller besøger dem, hvis de er indlagt. Det handler om, hvad der giver mening for patienten.

Foruden de ambulante samtaler vil du bl.a. stå for medicinadministration, pårørendesamarbejde, psykoedukation og observering af patienters symptomer. Det bliver ydermere din opgave at dokumentere og registrere den faglig indsats i Sundhedsplatformen og udarbejde behandlingsplaner.

Vi har en fælles teamtilgang til patienterne, hvilket betyder, at patientbehandling fortsætter, fx i forbindelse med kurser og ferieperioder.


Vi søger dig!

  • Du er en fagligt dygtig sygeplejerske, der har lysten, nysgerrigheden og drivkraften til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser.
  • Du forstår målgruppens kompleksitet og er god til at møde patienterne, der hvor de er, og du har blik for deres behov og ønsker.
  • Da noget af patientkontakten foregår ude, trives du med at træffe beslutninger på egen hånd eller med supervision over telefonen.
  • I ambulatorierne udenfor Hovedstadsområdet, kan der være krav om kørekort.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en del af et F-ACT-team, har du ikke kun dine nærmeste kolleger at trække på, du får faktisk et kæmpe netværk af kolleger på tværs af 15 ambulatorier, der alle arbejder på samme måde og som er interesserede i at udvikle vores felt endnu mere. Og vi kan bruge hinanden!

Alle nyansatte kommer på en fælles introduktion til F-ACT-modellen – uanset fagområde. Og derudover er der etableret et F-ACT Sekretariat, der sørger for, at du bliver rustet til funktionen som kontaktperson via undervisning og coaching af de forskellige F-ACT-teams i Region Hovedstadens Psykiatri.

”Efter 30 år i psykiatrien kan jeg stadig mærke glæden ved at gå på arbejde, det at møde ind til en ny dag, uden helt at vide hvad den bringer, er spændende.” – Charlotte, oversygeplejerske.


Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er efter aftale.

Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.


Vil du vide mere?
Vi udvider og styrker indsatsen i Region Hovedstadens Psykiatris ambulatorier. Dit nye arbejdssted bliver på et af følgende centres ambulatorier:

  • Psykiatrisk Center Glostrup. Kontaktperson chefsygeplejerske Kirsten Tofterup på 3058 7797
  • Psykiatrisk Center Ballerup. Kontaktperson udviklingschef Ann Colleen Nielsen på 2881 9515
  • Psykiatrisk Center Nordsjælland. Kontaktperson chefsygeplejerske Jacob Vagner Madsen på 2045 2918
  • Psykiatrisk Center Amager. Kontaktperson chefsygeplejerske Tina Eggert på 2180 7952
  • Psykiatrisk Center København. Kontaktperson chefsygeplejerske Charlotte Pelch på 4021 3821
Læs og hør mere om F-ACT, vores ambulatorier og meget mere her.


Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af den ambulante psykiatri.

Søg via linket her på siden senest den 2. juli 2023. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Du bedes angive i ansøgningsskemaet, hvilket center, du ønsker at arbejde på.

Vi forventer at indkalde til samtale løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri, Kristineberg 3, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250117&DepartmentId=12203&MediaId=4942&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851873

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet