Region Hovedstadens Psykiatri styrker den ambulante behandling– er du vores nye lægesekretær?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at vores ambulante behandling også i fremtiden kan hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? Så læs videre.


Vi styrker den ambulante behandling med mere end 40 nyoprettede stillinger
For at sikre hurtigere visitation til den rette behandling og styrke diagnostikken, har vi i Region Hovedstadens Psykiatri valgt at bruge midler fra regeringen til at styrke den ambulante behandling. Vi glæder os til at åbne dørene for mere end 40 nye sundhedsfaglige medarbejdere med forskellig faglige baggrunde i vores ambulatorier.

Der er rigtig mange typer patientforløb i psykiatrien, og størstedelen af vores patienter hjælper vi ambulant. Rigtig mange af de forløb varetages af psykiatriske ambulatorier, der arbejder efter F-ACT-modellen.


Hvad er F-ACT?
F-ACT er forkortelsen for ’Flexible Assertive Community Treatment’ og har et stærkt fokus på høj faglighed og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte patient godt videre til en bedre hverdag. Patientens egne mål og ønsker indgår i en plan for behandlingen, som forskellige fagligheder samarbejder med patienten om at komme så tæt på at opnå som muligt.

Et helt centralt element i F-ACT-tilgangen er, at man hurtigt kan intensivere behandlingen, hvis patientens situation kræver det. Et vigtigt skridt på vejen til at hjælpe patienterne videre til et godt hverdagsliv er, at de både kan få støtte til at kunne fungere i deres vante rammer ved siden af behandlingsforløbet, og at de kan møde psykiatriens behandlere i eget hjem.


Hvordan ser en typisk dag ud?
Du får en varierende arbejdsuge med mere patientkontakt på nogle dage og andre dage med mere tid til backoffice-opgaver.

Sammen med dine nye kolleger løser du opgaver i Sundhedsplatformen såsom

  • Håndtering af henvisninger, arbejdslister, bookinger, ordinationer og datatræk via rapporter m.v.
  • Besvarelse af telefonen, stå i skranken og hjælpe dine tværfaglige kolleger med stort og småt
  • Deltage i mono- og tværfaglige møder
Arbejdet er planlagt efter et rul. Enkelte opgaver løser du individuelt og du vil derfor også få dine egne ansvarsområder.


Vi søger dig!
Du er uddannet lægesekretær, har flair for IT, og vi ser gerne, at du er rutineret bruger af Sundhedsplatformen.

Med dit gåpåmod har du lyst til at tage del i de mange forskellige opgaver og funktioner i ambulatoriet, og dermed bidrager du til det gode samarbejde.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Har erfaring fra eller lyst til at arbejde med det ambulante område
  • Har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsningen
  • Tager aktiv del i egen faglig udvikling
  • Tager ansvar for at medvirke til et højt kvalitetsniveau i udførelsen af kerneopgaverne

Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en del af et F-ACT-team, har du ikke kun dine nærmeste kolleger at trække på, du får faktisk et kæmpe netværk af kolleger på tværs af 15 ambulatorier, der alle arbejder på samme måde og som er interesserede i at udvikle vores felt endnu mere. Og vi kan bruge hinanden!

Du får desuden

  • Et job hvor du får gode og sociale kolleger, der gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden og hvor du bliver inviteret med til temadage, sommer- og julearrangementer.
  • Gode muligheder for faglig udvikling. Dine kompetencer og udvikling vægtes højt, hvorfor evt. ønsker om lægesekretærfaglig efteruddannelse oftest imødekommes.
  • Individuelt tilpasset introduktionsprogram. Du vil ved ansættelsen få tildelt en mentor, og der bliver udarbejdet og tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram.
  • Et stærkt mono- og tværfagligt miljø. Vi er gode kollegaer, der hjælper hinanden på kryds og tværs, og som deler faglig viden på bl.a. sekretærmøder, teambaserede møder og ad hoc-workshops med fokus på undervisning, arbejdsgange, vidensdeling og læring.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelse er efter gældende overenskomst.


Vil du vide mere?
Dit nye arbejdssted bliver på et af følgende centres ambulatorier:

  • Psykiatrisk Center Glostrup. Kontaktperson ledende lægesekretær Michael Ejlerskov på 2459 020
  • Psykiatrisk Center Amager. Kontaktperson ledende lægesekretær Liselotte Larsen på 2013 6322
  • Psykiatrisk Center København. Kontaktperson ledende lægesekretær Lise Læbel på 2928 1345
Læs og hør mere om F-ACT, vores ambulatorier og meget mere her.


Vi glæder os til at høre fra dig!
Synes du, ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af den ambulante psykiatri.

Søg via linket her på siden senest den 2. juli 2023. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Du bedes angive i ansægningsskemaet, hvilket center, du ønsker at arbejde på.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri, Kristineberg 3, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250124&DepartmentId=12203&MediaId=4942&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851809

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet