Programleder for udviklingsprojekter i enheden Bygningsfornyelse i Københavns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du sikre fremdrift og styring af udviklingsprojekter?
Københavns Kommune søger en erfaren programleder, der kan sikre fremdrift i de mange projekter, der ligger i partnerskabsaftalen mellem Københavns Kommune og Fonden Fristaden Christiania. Derudover dækker stillingen styring af udviklingsfaser og andre udviklingsprojekter i Bygningsfornyelsen.

Om Bygningsfornyelse i Københavns Kommune
Bygningsfornyelsen samarbejder med københavnerne om fremtidssikring af byens boliger. Det gør vi ved at understøtte en positiv byudvikling gennem renovering af den eksisterende by. Indsatserne sikrer sunde boliger, grøn omstilling samt bevaring og fremtidssikring af Københavns egenart. Bygningsfornyelsens indsatser udvikler sig i takt med den grønne omstilling. Vi målretter samarbejdet med boligejere, lejere og andelshavere i København, med partnerskaber, puljer og særlige indsatser, hvor vi bidrager med kompetencer og ressourcer for at fremme udviklingen af boliger så de fremtidssikres bæredygtigt og rustes til klimaforandringerne.

Det er vigtigt for Københavns Kommune at indgå i et samarbejde med Fonden Fristaden Christiania om videreudviklingen af Fristaden Christiania, da der her er udviklet mange innovative løsninger og eksperimenter med egen forsyning af energi, nye former for samarbejde, handelsliv, indretning og demokratiformer. Samtidig er Christiania Københavns største turistattraktion og et innovativt fristed til stor inspiration for alle.

Parterne har indgået et partnerskab, der understøtter Christiania som et fristed med en særlig identitet med kultur, høj diversitet og innovative løsninger til inspiration for alle der bor, er på besøg eller hører om Christiania.

Om jobbet
Din første primære arbejdsopgave som programleder i Bygningsfornyelse handler som nævnt om fremdrift af partnerskabet mellem Fonden Fristaden Christiania og Københavns Kommune. Sammen med partnerskabet skal du gennemføre en række analyser, etablere puljer samt udvikle og etablere fysiske mindre anlæg og projekter. De konkrete projekter er alle beskrevet i partnerskabsaftalen: Forlængelse af partnerskabsaftale om byfornyelse på Christiania.

Derudover vil du indgå i en række af Bygningsfornyelsens mange udviklingsprojekter og bidrage med sparring til konkrete projekter og strategiske indsatser. Udviklingen af alle projekter sker i samarbejde med Bygningsfornyelsens øvrige projektledere og i tæt dialog med byens mange borgere.

Jobbet indeholder planlægning og facilitering af projekter og processer, herunder håndtering af rådgiveraftaler, interessenter, analyser, forundersøgelser, forprojekter og konkrete projekter. Du vil stå for al dialog imellem partnerne og arrangere og facilitere borgerinddragelsesprocesser, styregruppe- og projektgruppemøder. Det er derfor en væsentlig forudsætning, at du kan tænke helhedsorienteret, inddragende og visionært sammen med både borgere, interessenter, aktører og rådgivere. I arbejdet skal du både kunne bidrage til den overordnede strategiske retning for projekterne og realisere dem i praksis. Du har ansvaret for at sikre fremdrift i dine egne projekter, og for at de kommer godt i mål. Samtidig skal du kunne se værdien i et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor det er naturligt at inddrage kollegaer eller andre fagpersoner, beboere og aktører i løsningen af dine opgaver.

Om dig
Du har en længere videregående uddannelse fx byplanlægger, sociolog, antropolog eller geograf og har mange års erfaring som udviklingskonsulent med byudvikling, helhedsorienterede greb og samarbejdsprocesser, gerne med fokus på at tænke nyt og anderledes. Du har dokumenteret erfaring med procesfacilitering, kommunikation og udviklingsarbejde. Vi forventer, at du:

  • har et strategisk overblik i forhold til byplanlægning
  • kan arbejde selvstændigt og sikre fremdrift i dine projekter og samtidig inddrage aktører, kollegaer og kommunens andre forvaltninger
  • har mod på at lede processer, hvor mange forskellige perspektiver mødes, og på at opbygge netværk med alle typer mennesker
  • kan inspirere og motivere andre til at finde fælles løsninger
  • er god til at opstarte og afslutte projekter
  • har øje for arkitektonisk kvalitet samt forståelse for byens store sammenhænge
  • brænder for at arbejde med udsatte byområder
  • er robust og kan tænke strategisk
  • har erfaring med eller mod på at fundraise
  • er hjemmevant i Adobe CS6-pakken
Det er derudover en fordel, at du har erfaring med arbejde i en kommune eller anden politisk ledet organisation.

Vi kan tilbyde dig et alsidigt job i en spændende og udviklingsorienteret organisation med gode kolleger, der har forskellige faglige baggrunde. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, mulighed for fleksible arbejdstider og for have god kollegial sparring og ledelsesmæssig opbakning.

Du bliver en del af enheden Bygningsfornyelse i afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold under Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi arbejder tværfagligt, og er pt. ca. 30 ansatte med forskellige uddannelser og kompetencer.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig fuldtidsstilling frem til 31. december 2025. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i udgangspunktet på 37 timer inklusive frokostpause. Arbejdssted er på Islands Brygge i København S.Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2023 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Janus Christoffersen på 2036 3827.

Søg via linket senest søndag den 4. juni 2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 24.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192073&DepartmentId=21063&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836822

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet