Vil du være med til at skabe trygge og aktive rammer med muligheder for leg og læring? Så skal du kigge her…
Hvem er vi?
Børnehuset Bakken er et integreret børnehus normeret til 45 børn i alderen 0-6 år, som er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Vest som består af 7 huse og dagplejen. Vi er omringet af skønne grønne område og vi har et godt og inspirerende samarbejde med vores familier.
VI har en målsætning i Bakken om at 90 % af personalet er pædagogisk uddannet, hvilket giver et højt fagligt niveau og munder ud i at ”vi lykkes med kerneopgaven”.
Vi tilbyder
- Godt kollegialt samarbejde og arbejdsmiljø
- Mulighed for at være med til at udvikle vores pædagogik og læringsmiljø
- Tid og rum til planlægning, refleksion og evaluering
- Kompetenceudvikling og videreuddannelse – der er bl.a. mulighed for at tage en diplomuddannelse
- Tid og plads til fordybelse med børnene i små grupper
Vi forventer at du er
- Ambitiøs og fagligt engageret i hverdagen
- Ser værdier i at arbejde med struktur og planlægning
- Har en anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
- Skabe trygge og udvikling støttende rammer for børnene
- Igangsætte lege og aktiviteter med børnene
Gladsaxe Kommune tilbyder blandt andet fri adgang til svømmehal, motionscenter og løbeklub.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Stillingerne er fra 1. januar 2026 eller derefter.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
Yderligere informationer
Hvis dette skulle have fanget din interesse, og du ønsker at høre mere om huset og stillingerne, skal du kontakte børnehusleder Anita Trajkovski på telefon 40 20 74 79.
Ansøgningsfrist
27. november 2025 kl. 12.00.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bakken, Værebrovej, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4dd66c5c-cdd0-41eb-acb3-e6fa717a780d