Pædagoger til vores fantastiske vuggestue i Det Lille Univers på Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Drømmer du om en hverdag, hvor du kan udvikle og bruge din faglighed?
Vi er en populær vuggestue blandt forældre, fordi vi er stærke på relationsarbejdet og samspillet med børn. Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og bliv en del af vores kompetente, iderige og varme arbejdsfællesskab.

Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har rettigheder, og at alle børn har kompetencer og er nysgerrige. Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem leg og i en vekselvirkning mellem fællesprojekter og aktiviteter på stuerne. Vi prioriterer et godt børneliv, hvor børn i trygge rammer kan udforske verden.

Lidt om dig

  • Du er uddannet pædagog – du kan sagtens være nyuddannet eller snart færdiguddannet.
  • Vi håber, du har lyst til at byde ind med dine ideer og vise os, hvem du er.
  • Du formår at tage ansvar og holde kursen, så vi følger den fælles praksis.
  • Du har et inkluderende menneskesyn og møder børn og voksne med nysgerrighed.
Psst… Vi er åbne overfor at ansætte et pædagogisk 'makkerpar', som kender hinanden i forvejen, og som bare arbejder supergodt sammen.

Hos os

  • har vi stor respekt for, hvad det vil sige at starte nyt job og vi gør meget ud af at sætte dig godt ind i opgaverne og rutinerne
  • prioriterer vi den fælles refleksion og det tætte samarbejde højt – vi tror på, at vi kun kan gøre vores arbejde rigtig godt, hvis vi sammen reflekterer over vores praksis
  • har vi en meget engageret forældregruppe, der deltager aktivt i vores forældrearrangementer og interesserer sig meget for deres børns hverdag
Vi har en gruppe af dygtige medarbejdere, der er klar til at byde dig velkommen i arbejdsfællesskabet. Et fællesskab, hvor vi har styr på vores metoder og faglighed, og hvor vi har varme og omsorg for hinanden og vores dejlige unger.

Det Lille Univers – tæt på kultur og natur
Det Lille Univers er en integreret institution under Stjernehimlen, og vi bor på Nordre Digevej. Vi har seks vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og vores vidunderlige baghave er Amagerfælled. En kort gåtur og madpakkerne kan spises på bondegården ved Urbanplanen, og DR’s koncertsal ligger et stenkast væk, og her er der ofte gratis koncerter for børn.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2023 eller snarest muligt. Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Hvis du gerne vil høre lidt mere om stillingerne eller om Det Lille Univers, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Hanne Hassanzadeh på 2939 9687 for en snak og evt. en rundvisning, før du søger. Du kan læse mere om os her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest sønag den 18. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192450&DepartmentId=21148&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845836

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet