Pædagog til Børnehuset ved Volden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores gode kollega gennem mange år stopper til sommer, og vi søger derfor dig, der vil skabe trygge barndomsminder og gøre en forskel for vores livsglade børn. Du bliver en del af et velfungerende team med 3 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 2 pædagogmedhjælpere og 20 skønne vuggestuebørn.

Vi ønsker at give børnene i vores vuggestue de tryggeste barndomsminder, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at etablere en tryg tilknytning til børnene og skabe læringsmiljøer, som gavner udviklingen og bidrager til chancelighed for alle børn.

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage positivt med din tilgang til børnene og er optaget af børnenes udvikling og trivsel. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi altid er optaget af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi giver og modtager feedback og sparring og blander os professionelt i hinandens praksis.
Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagog med mulighed for kompetenceudvikling, både igennem fælles tilrettelagte udviklingsforløb samt individuelt hvis du er motiveret for dette.

Vi har sat gang i med en spændende proces omkring Natur, Bevægelse og Leg som profil, hvor vi blandt andet får spændende oplæg til personalemøder og samarbejder med Legefabrikken, fysioterapeut Vibeke Winter og det lokale naturværksted. Denne proces kan du være med til at præge med dine gode idéer og viden.

Vi tager alle vores opgave alvorligt og børnenes trivsel og perspektiv vægtes højest i hverdagen.

Vi er en arbejdsplads, hvor vi alle møder på arbejde med et smil, hvor alle prioriterer medarbejdertrivslen, tager ansvar, handler og herved tager sig godt af hinanden i arbejdsfællesskabet.

Hvis du synes, det lyder spændende så kom og arbejd med os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.

Hvem er vi?
Vores institution er en 0-6-års institution med 5 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi arbejder altid for et trygt børnemiljø og arbejdsmiljø, og den styrkede læreplan bruger vi som arbejdsredskab for at skabe det bedste læringsmiljø for vores børn.

Vi er optaget af hele tiden at udvikle os, derfor har vi aftenmøder ca. en gang om måneden, hvor vi drøfter faglige temaer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er indstillet på at tilpasse dette, hvis du har ønske herom.

Tiltrædelse den 1. juli 2023 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Monberg på 2134 0445 og planlægge et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 2. juni 2023
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 23.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192001&DepartmentId=19707&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835998

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet