Pædagog søges til naturinspireret vuggestue i Børnehuset Vævergården ved Bagsværd sø

dato

I naturskønne omgivelser ved Bagsværd sø, søger Børnehuset Vævergården pædagogisk personale til en fast stilling i vuggestuen pr. 1. februar 2026. I Vævergården skal børnene møde glade, omsorgsfulde og interesserede voksne. De skal møde autentiske og nærværende voksne der vil være med i børnenes leg. Vi er et hus med et stærkt pædagogisk miljø.

Er du medarbejderen der kan lide:

  • At skabe en god og tryg hverdag for børnene?
  • At igangsætte lege, aktiviteter og projekter for børnene?
  • At være ude i al slags vejr og bruge naturen i samspil med børnene?
  • At arbejde med og udvikle børnenes læringsmiljøer?
Hvis ja, så er det lige dig vi leder efter.

Er du nysgerrig, så skal du læse med her:
Børnehuset Vævergården består af 5 grupper med børn i alderen 0-6 år. Vævergården er et ældre charmerende hus, som har en helt nyrenoveret legeplads. Det pædagogiske personale er med til at tilrettelægge hverdagen for børnene. Der er stor mulighed for at få indflydelse på hverdagen og arbejdsgangene. Ligeledes er der også er plads til kreativitet og fantasi, når det kommer til indretning, lege og aktiviteter.

I Vævergården vægter vi det gode børneliv, og du skal være interesseret i at arbejde med fokus på gode børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Her kan du:
  • Arbejde i den smukkeste natur (lige uden for døren)
  • Møde kollegaer som sørger for at børnene får den bedste dag
  • Evt. få en videreuddannelse eller anden form for kompetenceudvikling.
  • Blive sprogansvarlig, hvis det har interesse.

Med Bagsværd sø lige ved siden af, vil der være rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen og bruge udelivet sammen med børnene. Det er ikke et krav at der er stort kendskab til naturen, men blot lysten til at færdes i den, gøre det sjovt og legene og være nysgerrig sammen med børnene.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timeantal. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

I Gladsaxe kommune har vi personalegoder, blandt andet fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub, samt skattefri offentlig transport. Desuden er der en feriefond til at leje sommerhuse igennem.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

Hvis du er nysgerrig så ring til børnehusleder Sabrina på telefon 29 42 92 16 og aftal et besøg.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV senest den 16. januar 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.

Hør om deres arbejdsplads her, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vævergården, Slotsparken, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/51f17d15-e18a-4da9-ae43-d0d779f2397e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet