Pædagog med høj faglighed, engagement og indsigt i de små børn søges til sangprofilinstitutionen Land og By

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I vuggestuen skal du indgå i et team med 13 kollegaer og i samarbejde med to kollegaer have ansvar for en gruppe børn i alderen 0-3 år.

Om os
Land og By er en sangprofilinstitution, der ligger midt på Nørrebro med en udflytterdel i Rungsted, Mikkelborg. Vi har 119 børn fordelt på seks grupper i alderen 0-6 år, heraf ca. 75 børnehavebørn og 44 vuggestuebørn.

Vi en personalegruppe på 25 voksne samt en samarbejdsvillig og engageret forældregruppe. Vi er en del af klynge NBB og arbejder fælles i klyngen med sprog, studerende og faglige fyrtårne.

Vi vægter det gode børneliv højt, og det betyder for os, at

  • det levede liv i nuet er fyldt af fordybelse i leg, samvær, relationer og plads til både voksenstyret og børnestyret aktiviteter
  • vi arbejder med sang og er certificeret ”sangglad” institution
  • vi lige har afsluttet samarbejde i legekunsten og har et særligt samarbejde med musikmuseet
  • vi skaber et børneliv med tilpasse udfordringer i samspil med nærværende og empatiske voksne
Vi søger en pædagog og kollega, der

  • brænder for pædagogisk faglighed samt samspil, tilknytning og interaktion med børn
  • er omsorgsfuld og kan skabe ro og tryghed for børnene
  • er engageret og nærværende i sit arbejde
  • har gode relationskompetencer og kan arbejde anerkendende i relationer
  • kan bevare roen og overblikket i en pulserende og omskiftelig hverdag
  • kan tage ansvar og træffe beslutninger
  • er fleksibel og omstillingsparat i samarbejdet
  • kan arbejde både selvstændigt og alene med en børnegruppe og i tæt samarbejde med kollegaer og teamet
  • har en positiv og dialogbaseret tilgang til samarbejdet med kollegaer og leder
  • betragter udfordringer, som noget vi løser i fællesskab og er bidragstænkende
  • er åben for at udvikle sig og vil lære nyt
  • kan tage ansvar for et respektfuldt, ligeværdigt, tillidsfuldt og dialogisk samarbejde med forældre
  • kan arbejde didaktisk og struktureret
  • mestrer skriftlighed (fx handleplaner, referatskrivning, dokumentation og evaluering)
  • kan være fleksibel inden for den fulde åbningstid
Vi tilbyder et arbejdsfællesskab med

  • en blandet kollegaskare af mænd og kvinder, unge og ældre
  • en høj faglighed og mulighed for faglig og fagpersonlig udvikling
  • plads til faglig uenighed og menneskelig forskellighed i en respektfuld tone
  • et fleksibelt arbejdsmiljø med plads til og krav om medindflydelse, medinddragelse og medansvar
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med ansættelse den 1. august 2023 eller snarest muligt.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pia Elisabeth Andersen på 2499 6366. Lyder det som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig.

Søg via linket senest mandag den 26. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192703&DepartmentId=19888&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852030

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet