BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en engageret pædagog og interesseret i 6 måneders ansættelse, på Cathrinegården,
så har vi en 37 timers pædagogstilling til dig fra 1. marts 2024 til 31. august 2024
Vi leder efter dig, der har pædagogisk viden og erfaring og som gerne vil være en del af en fagligt bevidst arbejdsplads med en fælles vision om beboernes gode liv.
Her bor 24 beboere med funktionsnedsættelser i alderen 23-74 år. De har alle brug for hjælp og/eller støtte til personlig hygiejne, hverdagens praktiske gøremål, ikke mindst støtte i følelsesmæssige og sociale sammenhænge.
Boligerne er ikke indrettet til større hjælpemidler som fx lift og kørestol.
Vi arbejdere i tre teams, som har det primære ansvar for 8 beboere.
Dine kompetencer og din arbejdsform
Du er fagligt stærk: Du kan motivere Cathrinegårdens beboere til selvstændighed, og vil understøtte en rehabiliterende tilgang.
Du kan udfordre og hjælpe beboerne til selvstændighed. Du har meget at byde på, og kan bidrage til et varieret tilbud om aktiviteter, socialt fællesskab og ikke mindst læring om et sundt og sjovt liv.
Du er ansvarlig og positiv: Du er med til at tilgodese beboernes rettigheder, den gode tone og stemning og et godt arbejdsmiljø. Du er i stand til at konfliktnedtrappe og har det forkromede overblik. Du kan være kulturbærer og rollemodel i enhver handling, hvor borgeren er vidne. Har en positiv tilgang til opgaverne og kan bevare den, også når du møder det uforudsete.
Du er god til at samarbejde: Du er i stand til at koordinere arbejdet sammen med dine kolleger. Du er lige som os klar over, at løbende kommunikation mellem kollegerne samt aftaler og retningslinjer er en hjørnesten i det fagligt forpligtende fællesskab. Du giver dit besyv med, hvis du synes, vi skal justere i vores aftaler, så de i endnu højere grad kan være med til at gøre hverdagen struktureret og overskuelig for både ansatte og beboere.
Du evner at samarbejde systematisk og reflekteret og dermed fremme trivsel og udvikling for Cathrinegårdens beboere, så de kan leve så selvstændige liv som muligt.
Du er systematisk og metodisk: Du evner at arbejde ud fra aktive metodevalg og de metoder, som ligger til grund for Cathrinegårdens arbejde med beboerne. Du har måske kendskab til systemisk og narrativ praksis og vil gerne lære mere. Derudover bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi lægger vægt på konsekvent brug af it-systemer til dokumentation og koordination.
Lidt mere om Cathrinegården
Vi har en bus og en personbil på Cathrinegården som bliver flittigt brugt. At du har kørekort, er bestemt en fordel.
Stillingen og ansættelsesforløbet
Stillingen er på 37 timer. Dine arbejdstider vil primært være i tidsrummet kl. 7 til 23, med arbejde hver anden weekend, samt helligdage. Vi har en fleksibel arbejdstidsplanlægger, der er god til at imødekomme dine særlige ønsker.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter SL overenskomst og principperne om Ny Løn.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Helle Ingemann telefon 22 48 62 02.
Hvis du ikke træffer mig, så send en sms og jeg vender tilbage til dig.
Du er altid velkommen til at aftale et besøg på Cathrinegården.
Ansøgningsfrist er mandag 12. februar 2024.
Samtaler i uge 7 og 8
Gladsaxe kommune er røgfri for alle medarbejdere i hele arbejdstiden (3 beboere ryger).
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF SH Cathrinegården, Taxvej, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984102