Overlæge/afdelingslæge til dag- og døgnafsnit for spiseforstyrrelser for børn og unge på Bispebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du mulighed for at blive en del af en veletableret og velfungerende afdeling, hvor vi sætter udvikling, trivsel og tværfaglighed højt.

Hvis du kan lide…

  • intensivt behandlingsarbejde med børn og unge, hvor du hurtigt ser konkrete resultater af din indsats
  • at lede komplicerede patientforløb i tværfaglige teams med en bred berøringsflade til interne og eksterne aktører
  • at arbejde i dybden med relativt få patienter ad gangen i et kompetent og erfarent behandlingsmiljø, hvor trivsel for medarbejderne vægtes meget højt
  • at tænke ud af boksen og finde kreative løsninger sammen med familierne
  • at have et alsidigt arbejde, hvor to dage aldrig er ens
  • at arbejde et sted med hold-ånd, hvor plads til faglig refleksion og supervision sættes højt og hvor der også er plads til humor
  • at være med til at sætte dit præg på afsnittets gode udvikling
….. så har vi jobbet til dig.



Om afsnittet
Vi har høj medarbejdertrivsel og det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende. Kvalitet i behandlingen og kompetenceudvikling er i fokus i en dynamisk og medinddragende kultur.

Dag- og døgnafsnit for spiseforstyrrelser dækker hoved-, regions- og specialfunktion for børn og unge under 18 år, der har behov for intensiv behandling af deres spiseforstyrrelse. Hovedomdrejningspunktet er familiebehandling, der sigter mod at forældrene bliver i stand til at hjælpe deres barn til re-ernæring. Vi har 9 døgnpladser og 10 dagpladser samt et ud-kørende team.

Vi har samarbejdsaftale med Pædiatrisk afdeling på Herlev Hospital om de somatiske problemstillinger. Sideløbende med den psykiatriske behandling indgår du i et tværsektorielt samarbejde med kommune, hjemskole og kommunale dag-og døgninstitutioner omkring en helhedsorienteret indsats.



Om jobbet
Fokus på behandling. Der er stort fokus på behandlingsopgaver – såvel psykoterapeutisk som somatisk behandling. Ved mistanke udredes der for komorbiditet. Der trækkes på flere psykoterapeutiske referencerammer overvejende indenfor den narrative og kognitive referenceramme.

Du vil blive oplært i dialektisk adfærdsterapi. Du vil varetage psykoterapi både individuelt og i gruppe samt deltage i psykoedukativ forældregruppe. De terapeutiske behandlingselementer varetages under supervision.

Høj faglighed. Du bliver en del af en højt-specialiseret behandlergruppe bestående af speciallæger, specialpsykologer, yngre læger og psykologer samt socialrådgivere. Du arbejder i teams omkring patienterne med sygeplejersker, pædagoger og skolelærere fra vores interne skole. Derudover indgår fysioterapeut, diætist og økonoma i behandlingen.

Der er stort fokus på tværfaglighed af høj kvalitet og fokus på videreuddannelse. Opgaverne er meget alsidige

Et godt arbejdsmiljø. Vi har et godt, positivt og anerkendende arbejdsmiljø og vi arbejder i rare omgivelser.


Vores forventninger til dig

  • du er speciallæge i børne-ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri
  • du. trives i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • du har et højt fagligt engagement.
  • du tager medansvar for at bidrage til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • du har overblik og er parat til at arbejde i et dynamisk miljø.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Der er i BUC etableret frivillig bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri.



Løn- og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse pr. 1. september 2023 eller snarest muligt efter aftale.

Som speciallæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger ansættelsesbrev.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Maj-Britt Lauritsen på 38 64 75 28, Maj-Britt.Lauritsen@regionh.dk eller cheflæge Ulla Jørgensen på ulla.joergensen.01@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og speciallægeanerkendelse via linket senest den 9. juli 2023.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 28.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske llidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret.
Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250300&DepartmentId=14171&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858267

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet