Områdeleder til Indkøb og Bygningsdrift i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med indkøb og bygningsdrift på det statslige område? Har du mod på at opbygge en ny enhed og sætte en grøn, strategisk retning for indkøb i Uddannelses- og Forskningsministeriet? Er du god til at samarbejde og kan du håndtere mange interessenter? Så kan det være dig vi leder efter til en ny stilling som områdeleder for Indkøb og Bygningsdrift i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Kontor for Økonomistyring.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Din hverdag i Indkøb og Bygningsdrift
’Indkøb og Bygningsdrift’ er en nyetableret koncernfælles enhed, som du får ansvar for at sætte faglig og personalemæssig retning for. Dit team består af fem medarbejdere, hvoraf der ved to af stillingerne skal nyansættes. Teamet er en del af kontoret for Økonomistyring, som tæller i alt 32 medarbejdere. De øvrige teams i kontoret er hhv. 'Budget og Styring', 'Tilskudsregnskab' og 'Driftsregnskab og Rejser'.

Indkøb og Bygningsdrift varetager bl.a. ansvaret for indkøb og compliance, og du får ansvar for at implementere det nye ’Charter for godt og grønt indkøb’. Enheden har desuden ansvar for koncernens bygningsdrift, som omfatter lokationer i både København, Odense og Svendborg. Endelig varetager enheden væsentlige opgaver vedr. kontraktstyring og samarbejde med eksterne leverandører, herunder særligt samarbejdet med Bygningsstyrelsen om levering af serviceydelser som kantinedrift og rengøring via den fællesstatslige ’facility management’-løsning.

Med etableringen af den nye, koncernfælles enhed for Indkøb og Bygningsdrift ønsker Uddannelses- og Forskningsstyrelsen at styrke arbejdet med leverandør- og kontraktstyring og samtidig at sætte skub på udviklingen af en grøn dagsorden for indkøbsområdet i koncernen. Du vil derfor få ansvar for både at sætte strategisk retning, udvikle gode arbejdsgange og sikre en solid drift af indkøbs- og bygningsområdet.

Som områdeleder vil du desuden have ansvar for, at enheden kompetent løfter bl.a. følgende opgaver:

  • Indgåelse og opsigelse af lejemål, forvaltning af lejeaftaler og aftaler om reparations- og vedligeholdelsesarbejde.
  • Leverandør- og kontraktstyring, herunder controlling.
  • Varetagelse af rollen som indkøbschef for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og departementet, samt funktionerne som henholdsvis koncernindkøber og ministeriets ’grønne rådgiver’. Det indebærer bl.a. etablering af gode arbejdsgange, udvikling af vejledninger og tydelig kommunikation herom i f.eks. interne instrukser og via intranet.
  • Implementering af det nye ’Charter for godt og grønt indkøb’.
  • Varetagelse af relationen til Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Økonomistyrelsen og departementet vedrørende indkøb.
  • Ansvar for ledelsesinformation og rapporteringer til f.eks. Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen om indkøbsaftaler og compliance.
  • Sparring og rådgivning om de statslige indkøbsaftaler ifm. indgåelse af aftaler og kontrakter.
  • Budgetlægning- og styring af koncernens indkøb, servicerelaterede udgifter samt udgifter til bygningsdrift (el, varme, osv.).
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring inden for statsligt indkøb og bygningsdrift, og at du har et godt blik for udvikling af både medarbejdere og processer. Du har et stort overblik og kan tage ansvar for et område med mange interessenter og leverandører. Du trives i et uformelt arbejdsmiljø, og har mod på at indgå i den fælles kontorledelse, hvor vi vægter åbenhed og samarbejde på tværs af enhederne i kontoret højt.

Det er en fordel, hvis du:

  • har flair for ledelse og gerne ledelseserfaring
  • er god til at udvikle og implementere nye arbejdsgange
  • har interesse for ’grønne indkøb’
  • kan formidle, rådgive og videndele både skriftligt og mundtligt
  • har erfaring med budgetlægning og -styring og kendskab til statens system til håndtering af indkøb og fakturagodkendelse, IndFak
  • kan bevare overblikket og arbejde strategisk og samtidig have øje for detaljen
  • har gennemslagskraft
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er driftssikker og god til at bevare roen og overblikket
  • er åben, har et godt humør og en positiv tilgang til opgaverne
  • er god til at kommunikere og skabe samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
  • er selvstændig, proaktiv og initiativrig
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stina Nordsborg på telefonnummer 7231 8222 eller e-mail sno@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis senest onsdag den 16. august 2023 kl. 12:00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde forventes afholdt den 18. og 21. august og anden samtalerunde den 23. august. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171148&DepartmentId=10332&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet