Netværks- og integrationsspecialist – skab værdi i samspillet mellem IT og forretning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Vil du være en del af en virksomhed, der i den grad kan stå på mål for den gode medarbejdertrivsel?
  • Har du lyst til at sørge for sikker netværks- og firewalldrift og samtidig dykke ned i tekniske udviklingsprojekter?
  • Og drømmer du om et job, hvor ansvar går hånd i hånd med mulighederne for at udvikle sig?
Styrk Amgros´ tekniske platform og forretning

Som vores nye kollega får du ansvar for at sikre en sikker og stabil netværks- og firewall-drift, ligesom du kommer til at videreudvikle Amgros’ tekniske platform. Du arbejder derfor med en god blanding af opgaver såsom support, rapportering, drift og vedligehold af et velfungerende Microsoft-miljø, mens du samtidig udvikler og implementerer nye teknologier og funktioner. Mere konkret bliver dine primære opgaver:

  • firewall-konfiguration og -drift
  • netværksswitch-konfiguration og -drift
  • monitorering
  • Microsoft-serverkonfiguration og -drift
  • second-level support.
Et team, der skaber værdi for vores sundhedsvæsen

Du kan se frem til at blive en del af teamet IT-drift og support, hvor du får 6 kolleger. Samtidig indgår du i IT-afdelingen, der består af i alt 26 kolleger mellem 24 og 65 år. Vi står for den informations- og kommunikationsteknologiske innovation og udvikling hos Amgros og arbejder med projekter, der skaber værdi i forsyning, fremstilling og anvendelse af lægemidler.

Dit team fungerer som ”single point of contact” for Amgros’ brugere, hvor vi hver dag hjælper dem med at løse en lang række IT-opgaver.

En unik kultur med trivsel i centrum

Vi byder dig velkommen til en hverdag med en afslappet kultur på en rar og professionel arbejdsplads, hvor alle hjælper alle.

Her vil du hurtigt opleve, at vi har fokus på anerkendelse, faglig udvikling og balance mellem arbejde og privatliv. Vi ved nemlig, at arbejdstrivsel er afgørende for et sundt og effektivt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, mulighed for op til 2 ugentlige hjemmearbejdsdage samt naturligvis løn efter kvalifikationer.

Har du erfaring fra en lignende stilling?

  • Der er mange indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en uddannelse som datatekniker, netværksspecialist eller lignende.
  • Det kan også være, at du er autodidakt, eller at du har en professionsbachelor inden for IT – og du kan være nyuddannet, så længe du har gåpåmod.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med de fleste Microsoft-teknologier.
  • Du har lyst til at arbejde med nye teknologier og systemintegration.
Derudover håber vi, at du er rummelig og struktureret, og at du har lyst til at udvikle din faglighed i fællesskab med os.

Er du interesseret?

Ansøgningsfristen er den 15. august 2023, men vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før, du søger, jo bedre er dine muligheder.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for IT, Brian Lolk på tlf. 8871 3095. Amgros opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Amgros I/S, Dampfærgevej 27, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1514&ProjectId=143748&DepartmentId=19975&MediaId=4626&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet