Fredag den 13. september 2024 kl. 17:00 kan du møde Værebros egen filminstruktør Ulrik E. E. Gutt-Nielsen på Værebro Bibliotek. Her vil han vise sin dokumentar 'Fremtidsvej', der går tæt på hans egen families tragiske deroute, og efterfølgende deltage i en fælles snak om omsorg og støtte til udsatte familiemedlemmer.
Fremtidsvej - en kernefamilie går i opløsning
Denne aften får vi mulighed for at se Ulriks dokumentar 'Fremtidsvej', som skildrer hans egen families deroute. Da Ulriks mor dør, splintres kernefamilien i rækkehuset på Fremtidsvej, mens Ulriks far kaster sig ud i en kaotisk nedtur med ludere, pengeafpresning, fyring og asiatiske gruppe-dates. Ulrik forsøger desperat at dæmme op for sin fars vilde eventyrlyst, men hvor længe kan han og hans egen skrøbelige familie holde til det? Og hvad er det egentlig, Ulrik forsøger at forhindre?
Personlige fortællinger fra Værebro
Efter filmvisningen vil Ulrik fortælle om tilblivelsen af dokumentaren og hvordan tingene har udviklet sig næsten 10 år efter. Der vil også være en fælles snak om omsorg til mennesker i udsatte situationer og hvordan man som pårørende kan hjælpe, når et familiemedlem bliver udsat for kærlighedssvindel.
Denne aften er første af en række arrangementer, hvor Værebro Bibliotek præsenterer forskellige kunstnere, livsstykker og enestående personligheder fra Værebro. For Værebro rummer ligesom alle andre områder et væld af personlige fortællinger, som fortjener at blive trukket frem i lyset.
Praktisk information
Dato: Fredag den 13. september 2024
Tid: Kl. 17:00
Sted: Værebro Bibliotek, Værebrovej 72, 2880 Bagsværd
Entré: Gratis
Arrangør: Værebro Bibliotek
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Mød filminstruktør Ulrik E. E. Gutt-Nielsen på Værebro Bibliotek
Kilde: Kultunaut