Lærer med funktion som uddannelsesvejleder til Ungdomsskolen Hovmestervej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Din ansættelse vil du være lærer 50 % af tiden og uddannelsesvejleder 50 % af tiden. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Hos os underviser vi i dansk, matematik, engelsk og naturfag og vi ser helst, at du er stand til at dække to af de fire fag. I praksis underviser du blot i et af fagene, da du også er uddannelsesvejleder. Undervisningskompetence i to fag skal blot sikre fleksibilitet ift. de øvrige lærere og skemaet. Du skal regne med at føre til afgangsprøve på FP9- eller FP10-niveau i det fag, du underviser i.

Om dig
Du brænder for at arbejde med ungeområdet og at hjælpe unge, som har det svært i forhold til at takle skolen og ofte også det, der ligger uden for skolen.
Du trives med en omskiftelig og uforudsigelig hverdag med mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Du har interesse for uddannelsessystemet og de muligheder, der er for unge, som ikke altid har gået den lige vej og den kompleksitet, der følger med.
Du har evnen til at engagere og motivere den unge og netværket.
Du har et ønske om at optimere de unges muligheder for et godt liv igennem uddannelse eller beskæftigelse.

Om os
Vi søger en uddannelsesvejleder til vejledning af ikke-uddannelsesparate unge, som ikke længere er undervisningspligtige, og som gerne vil afslutte 10. klasse.

Ungdomsskolen Hovmestervej er et af Københavns Kommunes Ungdomsskoles særlige tilbud i heltidsundervisningen, hvor vejledere på de enkelte afdelinger følger de unge ekstra tæt og indgår som en ekstra ressource omkring den unge. Undervisningstilbuddet befinder sig i Københavns nordvestkvarter, og er et tilbud til udsatte unge i 8., 9. og 10. klasse for hele Københavns Kommune. På skolen er der to 10. klasser, som du skal varetage vejledningen af. På samme matrikel er der også et tilbud til undervisningspligtige elever på 8. og 9. klassetrin, og der vil være et tæt samarbejde mellem matriklens to vejledere og Ungdomsskolens socialrådgiver.

Du kommer til at samarbejde tæt med UU-København, klassernes lærere, myndighedsrådgivere, familiesagsbehandlere, støttekontaktpersoner og skolesocialrådgivere.

Skolen er tilrettelagt således, at der er 16 elever i klassen og to fast tilknyttede lærere. Eleverne kommer ofte til i løbet af skoleåret, da de falder fra andre tilbud. Du kommer til at vejlede omkring 32 unge.

Vi tror på, at relationer kan bære vores elever langt, og at det er muligt at gøre en forskel for unge, der på forskellig vis har haft det svært, og at uddannelse kan være dét, der gør en afgørende forskel.

Om jobbets uddannelsesvejlederdel

  • Vejledning af skoleelever, unge og deres forældre om uddannelsesveje.
  • Udarbejdelse af uddannelsesplan og studievalgsportfolio i samarbejde med den unge og forældrene.
  • Kollektiv og individuel vejledning af unge i udskolingen.
  • Koordinering af praktik- og brobygningsforløb.
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, herunder FGU, EUD, HF og gymnasier m.m.
Vi ønsker, at du

  • har en styrke i forhold til at kunne planlægge, koordinere og prioritere opgaver
  • har mod og lyst til at arbejde med vejledning af udsatte unge
  • har interesse for og også gerne erfaring med uddannelses- og erhvervsvejledning
  • har erfaring med at arbejde med målgruppen
  • har relevant viden om uddannelsesmuligheder efter 10. klasse
  • er god til samarbejde på tværs af fagligheder
  • er fleksibel og selvstændig i forhold til arbejdets tilrettelæggelse
  • har en relevant uddannelse
Om jobbets lærerdel
Vi forventer, at du:

  • fører vores elever til FP9/FP10 i dansk/matematik/naturfag eller engelsk
  • har undervisningserfaring med målgruppen
  • skaber meningsbærende relationer til de unge
  • er rummelig fx kan se vores elevers udgangspunkt
  • sætter tydelige grænser og har strategier for at håndtere konflikter
  • ser flere lærere i undervisningen som en force, der samtidig forpligter
Vi tilbyder

  • en undervisning med ca. 80 % tolærerordning
  • et seriøst arbejdsklima med tid til solid forberedelse
  • et lille lærerkollegie med masser af kollegial sparring
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din dagligdag
  • et godt arbejdsmiljø, der bibeholdes bl.a. ved ekstern supervision
  • individuelle arbejdspladser og arbejdstelefon
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
Om arbejdsstedet
Som uddannelsesvejleder og lærer i Ungdomsskolen har du i høj grad mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag, der er præget af dynamik og aktivitet ift. målgruppens unge. Vi tilbyder kollegial sparring, engagement og et godt arbejdsmiljø.

Ungdomsskolen Hovmestervej er et skoletilbud under Københavns Kommunes Ungdomsskole. Det primære ansættelsessted er Ungdomsskolen Hovmestervej på Hovmestervej i København NV. Se to korte film om Ungdomsskolen Hovmestervej på Ungdomsskolen Hovmestervej (aula.dk) og læs mere om skoletilbuddene og Ungdomsskolen her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted i henhold til aftale om lærere m.fl. i Ungdomsskolen samt aftale om arbejdstid for månedslønnede lærere m.fl. i Ungdomsskolen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
For mere information kan du kontakte afdelingsleder Jannie Orte på 2632 4818. Det er også muligt at aftale et besøg på skolen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2023
Vi afholder samtaler mandag den 19. og tirsdag den 20. juni.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192260&DepartmentId=21602&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841084

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet