Kontorchef til Application Management i Københavns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her er muligheden for at blive en del af et stærkt ledelsesteam i en af Danmarks førende offentlige it-organisationer, hvor din opgave bliver at styrke vores fokus på Application Management.

Du skal stå i spidsen for Koncern IT’s Application Management, der står for drift, vedligehold og videreudvikling af mere end 100 af kommunens tværgående systemer, fx platforme til håndtering af sikker digital kommunikation med borgerne, til håndtering af sager til politisk behandling og de fællesoffentlige systemer.

Teamet består i dag af 20 dygtige medarbejdere, men vi forventer, at teamet vokser i de kommende par år, da der er stor efterspørgsel efter teamets kompetencer. Det er derfor vigtigt, at du og teamet kan håndtere vækst samtidig med fortsat sikker drift.

Du bliver samtidig en del af Koncern IT, der er en alsidig organisation med et fantastisk fællesskab for vores ca. 400 medarbejdere. Dine opgaver indgår i serviceområdet Projekter og Tværgående Systemer, hvor du i fællesskab med to andre kontorchefer har ansvaret for implementering af nye systemer i kommunens infrastruktur og for Application Management, hvoraf sidstnævnte er dit primære område.

Vores hovedopgave i Koncern IT er at hjælpe forretningen – kommunens syv forvaltninger – til at lykkes med digitalisering. Derfor er det vigtigt, at dit mindset tager udgangspunkt i, at Application Management understøtter dette bedst muligt.

I det daglige arbejder vi teambaseret, da vi er overbeviste om, at vi hele tiden kan lære af hinanden, og da det er vigtigt at kunne hjælpe hinanden i hverdagen. Vi har fokus på, at det både skal være sjovt og fagligt udviklende at gå på arbejde, hvilket du som chef har ansvaret for at understøtte og motivere til.

For at lykkes i stillingen har du

  • interesse og talent for både strategisk og nærværende ledelse
  • erfaring med Application Management – gerne i en stor organisation
  • et fokus på, at forretningens behov er styrende for udviklingen af området
  • kompetencer, der understøtter, at området kan vokse samtidig med fortsat sikker drift
  • erfaring med at fastholde et godt samarbejde i en organisation med mange interessenter
  • et godt øje for at rekruttere medarbejdere med et mindset, som passer ind i Koncern IT’s måde at arbejde på
  • forståelse for it-sikkerhed og databeskyttelse
Som person er du god i den relationelle kontakt og trives med at skabe forbedringer sammen med medarbejderne og interessenter i både Koncern IT og i forretningen. Du er pragmatisk og har en god sans for struktur. Du har øje for, hvor organisationen skal flytte sig hen, og kan indgå de kompromisser, der skal til, for at en stor organisation flytter sig fremad.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. august 2023 eller snarest muligt derefter og aflønnes i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Alle i København NV.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Mikkel Folmø på 2777 2171.

Søg via linket senest tirsdag den 6. juni 2023
Første samtalerunde vil blive afholdt i uge 24 og anden samtalerunde i uge 25. Der vil indgå tests i ansættelsesforløbet.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi. Mød os på koncernit.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192061&DepartmentId=19817&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet