Kontaktpersoner til Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg – Kontaktperson og Forebyggelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Borgercenter Børn og Unge (BBU) Nørrebro-Bispebjerg søger to fuldtids kontaktpersoner til vores afdeling for kontaktpersoner og forebyggelse.

Du vil blive en del af et team på 13 kontaktpersoner og en teamleder med forskellige socialfaglige baggrunde og mange års erfaring i arbejdet med udsatte børn og unge. I kontaktpersonsteamet vægter vi høj faglighed, fleksibilitet og samarbejdsevne højt.

Da vi oplever en øget efterspørgsel på indsatser rettet mod en lidt yngre målgruppe, søger vi kolleger med særlig viden om og erfaring med at arbejde med børn i alderen 8-12 år. Du vil komme til at arbejde individuelt med de børn og familier, du får tilknyttet, men med disse to stillinger ønsker vi også, at man kan samarbejde med en eller flere andre kontaktpersoner om at bringe flere børn sammen og dermed arbejde med barnets sociale kompetencer. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde aktivitetsbaseret og kan iscenesætter rammer og situationer, hvor børnene kan træne de færdigheder, der er forudsætninger for at indgå og trives i skole og andre fællesskaber. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn med forskellige diagnoser herunder Aspergers syndrom og ADHD.

Som kontaktperson skal du

  • være uddannet pædagog eller have en anden relevant socialfaglig baggrund
  • have erfaring med at arbejde med børn i alderen 8-12 år
  • have gode kommunikationsevner – herunder være god til de svære samtaler
  • kunne samarbejde med børnenes familier og netværk omkring barnets trivsel og udvikling
  • være fleksibel i forhold til arbejdstid – herunder at kunne arbejde om aftenen og i sjældne tilfælde weekend
  • kunne arbejde selvstændigt og planlægge din egen tid, men samtidig også kunne indgå i makkerskaber omkring opgaverne
  • kunne formulere dig skriftligt og mundtligt samt have grundlæggende IT færdigheder, da dokumentation er en del af arbejdet
Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg
BBU Nørrebro-Bispebjerg består af ca. 270 medarbejdere organiseret i henholdsvis fem områdeopdelte myndighedsdistrikter og to tværgående udførerafdelinger henholdsvis Familiehuset og Kontaktpersonshuset. Den fælles kerneopgave er jvf. servicelovens §46 at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor og understøtte, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Som en del af kontaktpersonsteamet vil du komme til at have tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlere og andre fagpersoner omkring barnet/den unge. I BBU er der et fagligt fokus på barnets deltagelse i almenfællesskaber og på inddragelse af barnets netværk.

Vi er en arbejdsplads, der bedriver tillidsbaseret ledelse. Vi tænker i tværfaglighed, der er gode muligheder for sparring, og du vil skulle indgå i supervision. Selve arbejdspladsen er beliggende i de historiske bygninger i det gamle Skt. Josefs Hospital på Indre Nørrebro, men vi arbejder med familier på hele Nørrebro og Bispebjerg. Arbejdspladsen tilbyder motion i arbejdstiden, en aktiv personaleforening og mulighed for at blive medlem af Danmarks bedste kantine.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse pr. 1. september 2023. Det er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge og fastansættelse. Løn er eftergældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at ringe til teamleder Monique du Bois på 4016 5549, kontaktperson Camilla Klok Stitz på 5173 4926, kontaktperson Jeanett Michelsen på 5173 4229 eller afdelingsleder Marc Johansson på 5184 4210.

Se mere om arbejdet i Socialforvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Søg via linket senest søndag den 18. juni 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192264&DepartmentId=22542&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841738

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet