Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Bagsværd - mandag den 27. juli

dato

Bagsværd er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Anholdt for hashkørsel i Albertslund              

Mandag den 27. juli kl. 01.52 standsede en patrulje rutinemæssigt en bil på Roskildevej. Kabinen lugtede af cannabis, og betjentene skønnede, at føreren, en 24-årig mand fra Frederiksberg, var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund politigård. 

Sigtet for at stjæle fra fem butikker i Ballerup

Lørdag den 25. juli kl. 16 kørte en politipatrulje til en forretning i Ballerup Centret, hvor personalet tilbageholdt en kvinde mistænkt for butikstyveri. På stedet traf patruljen en 28-årig kvinde fra København med varer for cirka 1.400 kroner fra fem butikker i centret. Undersøgelser viste, at alle varer var kommet i kvindens besiddelse ved butikstyverier, hvilket hun blev sigtet for men benægtede. Der venter nu et retligt efterspil.

Hoveddør til lejlighed brudt op i Ballerup 

Fredag den 24. juli fra kl. 12 til 15.20 opbrød tyve hoveddøren til en lejlighed på Kornvænget. Tyvene havde fri adgang til alle værelser men p.t. er det evt. stjålne ikke opgjort. Københavns Vestegns Politi hører gerne vidner, som har bemærket noget mistænkeligt i tidsrummet – kontakt telefon 4386 1448.

Tre indbrudstyve anholdt i Ballerup

Lørdag den 25. juli mellem kl. 02.45 og 03.25 indgik anmeldelse om indbrud i øjeblikket i en villa på Bøndermosevej. Flere politipatruljer – blandt andet en hundepatrulje – hastede frem og fik anholdt tre mænd på 18, 21 og 23 år på fersk gerning. Der blev efterfølgende foretaget en række undersøgelser og ransagninger. 
              

Kørte uden førerret i Ballerup       

Lørdag den 25. juli kl. 01.56 standsede en patrulje en bil ført af en 19-årig kvinde på Hold-an Vej. Hun havde ikke førerret, hvilket udløste en sigtelse og sædvanligvis afstedkommer en bøde på 7.000 kroner.

Tyveri fra varebil i Ballerup 

Fra torsdag den 23. juli kl. 01 til 02 fik en varebil opbrudt en sidedør og frastjålet værktøj på Ellebakken.

Sigtet for at køre uden førerret i Brøndby Strand

Mandag den 27. juli kl. 00.15 rejste en politipatrulje sigtelse mod en 34-årig mand fra Brøndby, fordi han førte en bil ad Gammel Køge Landevej, selvom hun ikke havde kørekort til køretøjet. Han erkendte. Kørsel uden førerret koster 7.000 kroner i bøde første gang og stiger derefter ved gentagelse.

Anholdt til blodprøve i Brøndby     

Lørdag den 25. juli kl. 20.40 blev en 38-årig kvinde fra Søborg standset som fører af en bil på Brøndby Møllevej af en politipatrulje. Hun virkede påvirket, blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og anholdt til blodprøve.

Varebil fik stjålet værktøj i Brøndby Strand    

Fra lørdag den 25. juli kl. 16 til søndag den 26. juli kl. 9 fik en varebil i Albergparken opbrudt en skydedør og frastjålet instrumenter og værktøj.

Indbrud i villaer i Herlev                                  

Fra mandag den 13. juli kl. 8 til mandag den 20. juli kl. 8 havde tyve brudt en hoveddør op i en villa på Elverhøjen. 
Fra tirsdag den 21. juli kl. 9 til torsdag den 23. juli kl. 17 blev et vindue brudt op i et hus på Korterupvej.
Fra fredag den 24. juli kl. 10 til søndag den 26. juli kl. 10 blev et toiletvindue brudt op til en villa i Grønsvinget.
Københavns Vestegns Politi opfordrer til, at naboer holder et øje på hinandens huse, hvis nogen er på ferie eller lignende og kontakter politiet, hvis man ser noget mistænkeligt eller unormalt i sit boligområde.

Natpatruljer sigtede bilister i Herlev               

Fredag den 24. juli kl. 01.30 standsede en patrulje en bil på Kagsåvej, hvor føreren, en 33-årig mand fra Bagsværd, ikke havde kørekort. Det koster sædvanligvis 7.000 kroner i bøde. Dagen efter – lørdag den 25. juli – kl. 02.55 blev en 30-årig mand fra Klampenborg standset i Mileparken og anholdt til blodprøve på mistanke om at køre bil påvirket af euforiserende stoffer.

Villaindbrud i Hvidovre

Fra torsdag den 23. juli kl. 11 til lørdag den 25. juli kl. 19 blev en terrassedør opbrudt i en villa på Avedøregårdsvej af tyveknægte. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har bemærket noget mistænkeligt i tidsrummet.

Indbrud i hus i Hedehusene

Fra fredag den 24. juli 19.30 til lørdag den 25. juli kl. 19.30 blev et vindue brudt op til en villa på Mølleager. Det stjålne endnu ikke endeligt opgjort.

 

Indbrud i villaer i Rødovre

Fra søndag den 19. juli kl. 10 til fredag den 24. juli kl. 16.40 blev et vindue brudt op til et hus på Rudebækvej, som blev gennemrodet. Og fredag den 24. juli mellem kl. 15.15 og 22 fik et hus på Vievang Alle brudt et vindue op og frastjålet bl.a. smykker – tre mænd i mørkt tøj i en mørk mulig VW Passat sættes i forbindelse med det sidste indbrud. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som måtte have bemærket noget usædvanligt – kontakt 4386 1448.
 
Kilde: Københavns Vestegns Politi