Klinik for Brystkræft, 4262, i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger sygeplejerske til et års barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er et stort velfungerende ambulatorium med høj faglighed, godt arbejdsmiljø og med en bred repræsentation i alle aldersgrupper og anciennitet fra 2 til 30 år. Ens for os alle er, at vi brænder for arbejdet omkring patienter med brystkræft. Omsorg og udvikling er nøgleordene i forhold til sygeplejen og behandlingen til patienterne.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet mødes hver morgen til undervisning, faglig sparring og erfaringsudveksling.

Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team. Hver tirsdag mødes vi til tværfaglig konference.

Vi er opdelt i 3 grupper. Alle patienter har en kontaktsygeplejerske og – læge, således at patienterne ser færrest mulige personaler, når de er i forløb hos os. Patienterne indgår i forskellige protokoller, som led i at forbedre behandlingen til patienterne.

Opgaverne i ambulatoriet er mangeartede og kan bl.a. fordele sig på følgende områder:

  • Sygepleje til kvinder og mænd, der er opereret for brystkræft og som skal have efterbehandling i form af kemoterapi, antistofbehandling, immunterapi eller anti-østrogenbehandling. Denne behandling er med til at helbrede hovedparten af patienterne. Sygeplejersken varetager sammen med lægen informationen ved den første samtale, giver kemobehandlinger og varetager den sygepleje, der relaterer sig til behandlingerne. Fokus vil her være afhjælpning af bivirkninger, den psyko- sociale omsorg og senere fokus på tilbagevending til hverdagslivet efter endt behandling.
  • Samarbejde med klinisk forskningsenhed ved protokollerede behandlinger.
  • Sygepleje til patienter med tilbagefald af deres brystkræft, som enten får kemoterapi eller anti-hormonbehandling. Disse patienter kan have et forløb, der strækker sig over flere år. Sygeplejen til patienterne er kompleks og kræver, at du som sygeplejerske kan mestre det kommunikative omkring den svært syge patient og kan inddrage de tværfaglige samarbejdspartnere, så patient og pårørende oplever at få den nødvendig støtte.
  • Vurdering af og konsultationer med akutte patienter før evt. indlæggelse i sengeafdeling.
  • Telefonkonsultation med henvendelser fra vores patienter.
  • Administrativt arbejde i form af dokumentation, opfølgning på indgåede telefonopkald/SP-Inbasket og koordinering af forløb herunder primærsektor og palliative enheder, samt opgaver relateret til ansvarsposter.
Vi arbejder med at udvikle sygeplejen ud fra evidens, kliniske retningslinjer og de undersøgelser, der foretages lokalt og i nationalt regi. Vi arbejder udviklingsorienteret og alle sygeplejersker har udviklingsfunktioner ift. deres kompetencer til gavn for eget team og afdeling. Vi har stort fokus på struktur og fælles retningslinjer, således at patientbehandling er af højst mulig kvalitet. Aktuelt har vi bl.a. projekter indenfor ikke-motionsvante patienter med brystkræft, pårørendestøtte, støtte til børn og unge med syge forældre m.m.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Meget gerne har 2 års klinisk erfaring.
  • Er fagligt engageret og har erfaring med pleje og behandling af onkologiske patienter.
  • Trives godt med at være i et afsnit, hvor patienten er omdrejningspunktet.
  • Arbejder udviklingsorienteret.
  • Arbejder struktureret og kan prioritere sin arbejdsdag.
  • Arbejder selvstændigt og kan sparre og reflekterer i mindre teams.
  • Evner at arbejde i og tillære sig nye it-systemer.
  • Ønsker med sit engagement at medvirke til et godt arbejdsmiljø.
Alle nye sygeplejersker får en oplæringsmakker og følger et struktureret introduktions- og oplæringsprogram tilpasset dine kompetencer. Vi har fora for nyere ansatte, hvor supervision med en psykolog er en del af dette koncept. Vi kan garantere dygtige og engagerede kolleger, der er villige til at lære fra sig, og som vil tage godt imod dig, din viden og erfaringer. Du bliver en del af et ambulatorium, hvor vi også gerne prioriterer sociale arrangementer.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer fra d. 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Arbejdstiden er hverdage fra kl. 8-15.30 (weekend lukket). Der vil være vagter til enten kl. 17.00 ca. hver 2. uge. Fremadrettet vil du kunne deltage i vagtarbejdet i afdelingens sengeafsnit i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge.

Du er velkommen til at ringe og høre mere om stillingen hos: oversygeplejerske, Trine Toft Lundbye, tlf. 35454339 eller klinisk sygeplejespecialist, Helle Gyldenvang, tlf. 35459578.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist er d. 28. august 2023

Samtaler forventes afholdt om formiddagen den 30. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250629&DepartmentId=21931&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876757

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet