Jurist til politisk betjening på Københavns Rådhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Juridisk Team i Borgerrepræsentationens Sekretariat søger en ny jurist til en stilling, hvor du får hænderne direkte ned i det politiske liv i samspil med din juridiske kunnen.

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik? Vil du have indsigt og indflydelse helt tæt på politikerne i Danmarks største kommune? Har du interesse for offentlig ret? Har du en løsningsorienteret tilgang til jura? Så er du måske vores nye kollega.

Jobbet
Du bliver en del af Juridisk Team i Borgerrepræsentationens Sekretariat på Københavns Rådhus, hvor du sammen med seks andre dygtige jurister betjener politikerne i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og Gruppeforpersonskredsen.

Juridisk Team fungerer som bindeled mellem fagspecialisterne og det politiske liv, og du kommer derfor til at indgå i og medvirke til at kvalitetssikre den politiske proces på et praktisk, juridisk og processuelt niveau.

Du vil indgå i kontorets betjening af alle politikerne i Borgerrepræsentationen. Dit arbejde vil veksle mellem kvalitetssikring af forslag fra borgerrepræsentanterne og forvaltningernes indstillinger til det politiske niveau og udarbejde mødemateriale til at understøtte overborgmesterens mødeledelse.

Du vil også have en rolle i forhold til intern juridisk rådgivning af vores kolleger i byens 12 lokaludvalgssekretariater.

Jobbet kræver en løsningsorienteret tilgang til jura, hvor vi inden for de juridiske rammer kvalitetssikrer udførelsen af de politiske ønsker i tæt samarbejde i teamet. Vi skal i sidste ende sikre, at Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutninger er lovlige.

Vi har hver især vores opgaver i temaet, men vi gør en dyd ud af at stå til rådighed for god faglig sparring.

Vi løber hurtigt nogle dage og mærker efterfølgende tilfredsstillelsen over veloverståede møder i Økonomiudvalget, Borgerrepræsentationen og i Gruppeforpersonskredsen.

Når du begynder, vil du få en grundig oplæring, og du vil blive tilknyttet en af teamets jurister, som du følger det første stykke tid.

Vi går meget op i, at vi hele tiden fagligt og personligt udvikler os, hvorfor du i løbet af din ansættelse også har mulighed for at få nye opgaver og ansvarsområder, ligesom vi prioriterer kurser og videreuddannelse.

Om dig
Den oplagte kandidat har en stærk interesse for offentlig ret, hvor erfaring inden for forvaltningsret og kommunalret vil være en klar fordel, men ikke et must. Vi værdsætter engagement og interesse. Vi forestiller os, at du har nogle års joberfaring, men den rette kandidat kan også være nyuddannet.

Du er fagligt dygtig og kan overskue komplicerede problemstillinger hurtigt og efterfølgende formidle dem på en letforståelig måde uden at gå på kompromis med din faglighed.

Du arbejder selvstændigt, men det falder dig naturligt at sparre og vidensdele på tværs af teamet. Du har personlig gennemslagskraft, og du formår at få ting fra hånden i et højt tempo uden, at du glemmer det gode humør.

Vi søger en cand.jur., men har du en anden relevant juridisk uddannelse, er du også velkommen til at søge.

Vi tilbyder
Stillingen som jurist i Borgerrepræsentationens Sekretariat på Københavns Rådhus er et unikt job på en helt særlig og spændende arbejdsplads, der giver dig en bred offentligretlig indsigt i og en mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem politik og jura.

Vi sætter en ære i at give både politikere og kolleger rådgivning af høj faglig kvalitet, og vi udvikler løbende på opgavehåndteringen.

I kontoret har vi en uformel og venlig omgangstone, hvor vi værdsætter det gode humør og samarbejde både i kontoret og på tværs af andre afdelinger. Et stærkt sammenhold er vigtigt for opgaveløsningen, og derfor planlægges der løbende sociale arrangementer både i kontoret og for Juridisk Team.

Du skal påregne ca. en dag om måneden, hvor du uden for almindelig arbejdstid sammen med kolleger skal sikre afviklingen af Borgerrepræsentationens møder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af Ny Løn. Lønnen fastsættes efter nærmere forhandling med relevante faglige organisation bl.a. på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2023 og gerne før.

Ansøgning og yderligere information
Send din motiverede ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vedhæft cv, bachelor- og kandidatbevis (begge dele med karakterudskrift) samt eventuelle udtalelser. Alle bilag uploades samtidig med ansøgningen.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte sekretariatschef Christian Vigh på 2523 9265 eller teamleder for juridisk team Helene Vinten Madsen på 2429 8434.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 10. august 2023
Første samtaler og anden samtale påregnes afholdt i uge 33. I forbindelse med anden samtale vil du blive præsenteret for en case, som vi gennemgår til samtalen.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193083&DepartmentId=22464&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet