Juridisk fuldmægtig til Auditørkontoret i Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lige nu har vi en ledig og spændende stilling som juridisk fuldmægtig ved den militære anklagemyndighed Forsvarsministeriets Auditørkorps – Lyder dette som noget for dig, så læs med her!

Om os

Forsvarsministeriets Auditørkorps er en uafhængig efterforsknings- og anklagemyndighed under Forsvarsministeriet, der primært efterforsker og behandler straffesager mod militært personel i ind- og udland. Forsvarsministeriets Auditørkorps beskæftiger i alt ca. 25 medarbejdere (jurister, efterforskere og administrativt personale) fordelt mellem Generalauditoriatet i København og Auditørkontoret i Viborg samt et mindre afdelingskontor i Gentofte. Den ledige stilling er placeret i Viborg, hvor ca. halvdelen af Auditørkorpsets ansatte arbejder. Vi tilbyder en spændende arbejdsdag i et uformelt arbejdsmiljø. Vi lægger stor vægt på at fastholde et godt kollegialt samarbejde med tæt sparring mellem de forskellige personalegrupper. Selvom vi ofte har travlt, så finder vi det væsentligt for trivslen, at der er en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Det er endvidere af stor betydning, at alle vores medarbejdere er fagligt up to date, hvorfor vi anvender betydelige ressourcer på efter- og videreuddannelse.

Om stillingen

Auditørens opgaver omfatter efterforskning og juridisk vurdering og behandling af militære straffesager i Danmark samt sager vedrørende danske styrker i internationale militære operationer og dansk personel tjenstgørende i udlandet m.v. Auditøren møder i militære straffesager i byret og landsret. Dine opgaver som fuldmægtig hos Auditøren vil bl.a. omfatte retlige vurderinger af tiltalespørgsmål i militære straffesager, udfærdigelse af bødeforelæg og anklageskrifter, ligesom du vil skulle give møde i militære straffesager ved byretterne og eventuelt landsretterne.

Ligeledes vil du komme til at foretage juridiske vurderinger i kontorets administrative sager, herunder sager vedrørende aktindsigt.

Om dig

• Du er uddannet jurist. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med strafferet og behandling af straffesager. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til forsvaret og militære forhold i øvrigt.

• Du er god til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre og evner at træffe beslutninger og handle derefter med henblik på at følge opgaverne til dørs.

• Der lægges desuden vægt på, at du er sprogligt velformuleret i både skrift og tale, at du er omhyggelig og har høj faglig integritet, og at du er god til at arbejde selvstændigt og sammen med andre.


Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4-8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen desuden knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 9,0 % af rådighedstillægget.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde en sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Auditør Claus Risbjerg på tlf. 7281 1050.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du rette henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Aldijana Henic tlf. 7281 9903.

Ansøgningsfristen er d. 1. august 2023. Tiltrædelse snarest muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes vedhæfte relevante dokumenter, som ansøgning, CV, kandidatbevis mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


FORSVARSMINISTERIETS AUDITØRKORPS (FAUK)
Den militære anklagemyndighed er i hovedsagen opbygget på tilsvarende måde som den civile anklagemyndighed. Påtale i militære straffesager tilkommer Generalauditøren og Auditøren, der i forhold til retsplejelovens regler træder i stedet for de civile offentlige anklagere, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne. Reglerne, der regulerer den militære anklagemyndigheds virke, findes i den militære straffe- og retsplejeordning. Forsvarsministeriets Auditørkorps varetager også en række andre opgaver, herunder sager om strafferetlige vurderinger af ansøgere til hjemmeværnet og hjemmeværnsmedlemmer.

Læs mere om Forsvarsministeriets Auditørkorps på www.fauk.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Auditørkorps, Kastellet 14A, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184331&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872828

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet