IT indkøber til software og licens håndtering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med offentlig indkøb? Synes du, at synes det er spændende at have ansvaret for software og licenser i en anderledes organisation, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig og gøre en forskel for Danmarks sikkerhed? Så er du vores nyes kollega i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

FE er en IT tung organisation, hvilket gørdet vigtigt, at der er styr på vores software og licenser. Det sætte krav til dig som vores nye it-indkøber. Du skal være et upræget ordensmenneske, have gode administrative evner og holder af at have en god struktur i din arbejdsdag.

Det tilbyder vi
En spændende stilling i vores indkøbsteam som er en del af økonomisektionen.

Stillingen som software indkøber vil bringe dig i kontakt med mange kollegaer med forskelige behov, men også en bred skare af forskellige leverandører. Der er derfor et vedvarende behov for at effektivisere arbejdsgange og procedurer.

Forsvarets Efterretningstjeneste har flere lokationer i København og derfor vil din placering også kunne være varierende, både på Østerbro og i Dragør.

Vi har en velfungerende idrætsforening og sætter desuden pris på muligheden for at mødes over brætspil, til fredagsbar og de to årlige personalefester.

Din frokost kan du indtage i kantinen, hvor du også kan forsyne dig med gratis frugt, the og kaffe.

Som afdelingen ligger vi vægt på at tale sammen, vende udfodringer og hjælpe hinanden, derudover forsøger vi altid at spise frokost sammen i kantinen, selvom der er travlt. Generelt er det sociale vigtigt for os, og vi er så heldige at have en kollega, der er glad for og dygtig til at lave kage, som vi tit deler i samvær, hvor vi snakker om weekendens aftaler. Men vi prioritere også gerne det sociale udenfor arbejdstiden, og derfor forsøger vi også at tage ud og spise sammen en gang imellem.

Et spændende job med et stort ansvar
Du kommer til at beskæftige dig med FE’s indkøb af software og licenser. Her handler det både om selve indkøbet, men også sørge for at eksiterende aftaler på software og licenser fornyes rettidigt og optimering af af licenserne, så vi sikre, at FE’s og borgerenes penge bliver brugt korrekt, og vi kun betaler for det, vi bruger. Alt dette skal gøres efter reglerne på Statens område.

Dit opgave- og ansvarsområde er:

  • udarbejdelse og afgivelse af indkøbsordre i DeMars/SAP
  • vejledning og rådgivning i anvendelsen af statsaftaler, SKI-aftaler samt Forsvarets rammeaftaler
  • offentligt udbud via SKI
  • gennemføre indkøb på baggrund af ønsker fra organisationen
  • behandling af ordrebekræftelser
Du vil i jobbet skulle kunne snakke med mange forskellige mennekser, så korrespondance med både leverandører og interne kollegaer vil foregå på både dansk og engelsk.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du har god erfaring med indkøb. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med offentlig indkøb og specielt indkøb af software.

Du værdsætter at have hands-on på opgaverne, men er også god til at indgå i projektgrupper, hvor der kræves gode samarbejds- koordinerings- og kommunikations­evner.

Du vil lykkes i rollen, hvis du udstråler troværdighed, er serviceminded, har en struktureret tilgang til dine opgaver og overholder aftalte deadlines samt har:

  • en stor passion for indkøb og har en høj struktur i dine opgaver
  • en god forretningsforståelse i det daglige og et procesorienteret mindset, der bl.a. handler om at spotte muligheder for at forbedre de interne indkøbsprocesser
Det er vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor du tager ansvar og går forrest, når det kræves, og er:

  • rolig og besidder et stort overblik, når der er flere aktiviteter i gang samtidigt
  • god til at vidensdele og kommunikere med mennesker på alle niveauer i organisationen
  • flydende i både dansk og engelsk
Din kommende arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet eller af relevans for den nationale cybersikkerhed, og som har betydning for Danmark og danske interesser. FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Du kan både være civil eller militæransat. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler.

Som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV-profil via stillingsopslaget, senest den 22. august 2023.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde i uge 35 og stiler mod en ansættelse fra slutningen af 2023. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-5585@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på http://fe-ddis.dk/, hvor du blandt andet finder vores beretning ”UDSYN”, hvor du kan læse mere om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og få yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171000&DepartmentId=10050&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883577

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet