Høj faglighed, skiftende opgaver og plads til fritid: Søg et job som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Københavns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du hjælpe ældre københavnere med at leve sunde, selvstændige og værdige liv så længe som muligt? Og at de alle får lige muligheder? Så sms eller ring til os nu på 3050 3252.

Vi kan tilbyde et job med balance mellem arbejdsliv og privatliv. Og vi sørger for, at dine faglige og menneskelige styrker bliver sat i spil i forhold til opgaverne:

  • udføre helhedspleje og sygeplejeopgaver
  • vurdere almentilstanden og dokumentere det vigtige
  • skabe gode rammer for hverdagens rutiner
  • sørge for nærvær, samtale og fællesskab med en fast borgergruppe
  • faglig sparring med kolleger og hjælp med uddannelsen af elever
SMS eller ring til vores Hotline på 3050 3252, hvis du vil høre mere. Vi er klar til at hjælpe dig med at finde det job, der passer lige til dig. Du kan også få hjælp til ansøgning og CV.

Arbejde midt i byens puls
På cykel, og nogle gange i bil, besøger vi borgere med forskellige behov i deres hjem – lige fra den fornemme lejlighed og villaen til den alternative bolig og en 1-værelses lejlighed.

Kort video: Se din SOSU-kollegas cykeltur gennem København

Du kommer til at have din daglige rute og besøge lokale borgere i ét af vores fem hjemmeplejeområder – fx på Bispebjerg og Nørrebro; Østerbro, Indre By og Christianshavn; Brønshøj-Husum og Vanløse; på Amager; eller i Valby, Sydhavn og på Vesterbro.

Lige nu søger vi både nyuddannede og erfarne social- og sundhedsassistenter til hjemmeplejen. Vi har brug for både dag- og aftenvagter. Og om du vil arbejde fuld tid eller færre timer, kan vi altid aftale nærmere :)

Bliv en del af Danmarks største arbejdsfællesskab
Hos os er du en del af et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vil være de bedste på faglighed, kvalitet og sammenhæng, og vi har næsten 100 forskellige arbejdspladser med forskellige profiler og kulturer.

I tæt dialog med dig matcher vi dine interesser og kompetencer med værdier og behov på vores arbejdspladser, så vi finder et godt match for dig og for os.

Når du starter hos os, får du en grundig introduktion. Sammen tager vi en snak om dine særlige interesseområder, og om du gerne vil specialisere dig.

En af dine nye kolleger kan være SOSU-assistenten Yasin, der siger om sit job:

”Det bedste ved mit job er at hjælpe de ældre. Det giver mig rigtig meget igen, når jeg kan se, at de bliver glade eller får det bedre på grund af mit arbejde. Jeg får ansvar og lærer nyt hele tiden. Det er spændende og udfordrende for mig at have medicinansvar og løse delegerede sygeplejeopgaver. Jeg er også demensvejleder og praktikvejleder. Der er ikke en dag, hvor jeg ikke oplever noget nyt og spændende.”

Læs mere om arbejdet som SOSU-assistent i Københavns Kommune

Start når du kan
Vi vil gerne ansætte dig fra den 1. august 2023 – eller hurtigst muligt.

Vent ikke for længe med at sende os din ansøgning! Vi holder løbende samtaler, og vi indhenter straffeattest i forbindelse med din eventuelle ansættelse.

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest søndag den 23. juli 2023 ​​​

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192770&DepartmentId=23221&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853768

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet