GreenMind: Bliv lagermedarbejder hos GreenMind

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv lagermedarbejder hos GreenMind 

Har du erfaring inden for lagerdrift eller interesse for elektronik og bæredygtighed? Så er GreenMind helt sikkert det rette sted for dig! 🌱  Vi går ind i efteråret med store planer om at samle vores kernedrift og hovedkontor under ét tag, og netop derfor leder vi efter 4 lagermedarbejdere.

Hvem er GreenMind?

Vi har en mission om at gøre Danmark grønnere. Vi køber og sælger brugt, men istandsat elektronik - særligt smartphones, tablets og laptops. Vi tilbyder også reparationer i vores butikker. Med andre ord, ønsker vi at forlænge levetiden på elektronik, og gøre op med “brug-og-smid-væk kulturen”, ved at være det grønne alternativ. På den måde er vi med til at sætte vores aftryk på den grønne dagsorden. Udover vores webshop (www.greenmind.dk), er vi en landsdækkende detailkæde med 14 butikker fordelt over hele Danmark, og én butik i Malmø, Sverige.

Din rolle hos GreenMind
Din arbejdsplads bliver GreenMinds nye Warehouse, hvor du vil blive en del af et vores lagerteam bestående af både nye og erfarne kollegaer. Som lagermedarbejder spiller du en central rolle for at opretholde og optimere vores vareflow. Derudover vil dine arbejdsopgaver vil bestå af: 

  • Håndtering af modtagelse af varer inden for områderne: elektronik, reservedele og tilbehør

  • Håndtering af online ordrer: Du vil behandle onlineordrer, pakke varer omhyggeligt, og gøre produkter klar til forsendelse. 

  • Fordeling til butikker: Du vil være med til at organisere og fordele varer til vores butikker og værksteder på tværs af forskellige lokationer. 

  • Håndtering af buy-back/ trade-in: Du vil være med til at administrere lagerbeholdningen, når varerne kommer fra online-kunder, partnerskabsaftaler og buy-back. Af denne årsag vil der også være periodisk kundekontakt. 

Det er ikke nødvendigt, at du i forvejen har lagererfaring. Det er langt vigtigere, at du kommer med en positiv indstilling, tager ansvar, og ikke er bange for at påtage sig opgaver og bidrage aktivt.

Hvorfor blive lagermedarbejder hos GreenMind?

  • Når du starter, klæder vi dig på gennem et grundigt onboarding forløb i vores forretning

  • Du får en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til alle. Arbejdsglæde er en prioritet.

  • Du får en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der altid er noget at give sig i kast med, og hvor to dage aldrig er ens. 

  • Ikke for at prale, men du får altså verdens bedste kollegaer!

  • Der er god mulighed for at videreudvikle din karriere hos os.📈

 Praktiske oplysninger:

  • Arbejdssted: Brudelysvej 23, 2880 Bagsværd. Vær opmærksom på, at vi samler vores kernedrift og hovedkontor under ét tag og det indebærer, at arbejdspladsen vil blive forflyttet til en ny placering i området/Stor København.

  • Timeantal: Fuldtid (37 timer)

  • Arbejdstid:  Arbejdstiden placeres i tidsrummet 8:00 - 16.00  (mandag - fredag)

  • Løn: Efter kvalifikationer 

  • Tiltrædelse: Medio oktober 

Har vi fanget din interesse?
Hvis du kan se dig selv som vores nye lagermedarbejder, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Vi glæder os til at lære dig at kende!💚

Vær opmærksom på, at du i forbindelse med en eventuel jobsamtale blive bedt om at fremvise en straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GreenMind, Brudelysvej 23, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22919/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet