Godt kollegaskab og masser af kompetenceudvikling - Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme søger sygeplejersker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme er vi sammen om patienterne. Vi er en fagligt stærk og engageret personalegruppe, som prioriterer det kollegiale og faglige fællesskab hver dag, fordi vi tror på, at det skaber arbejdsglæde at være en del af noget større. Vi har tid til sygeplejen og arbejdsopgaverne og vægter personlig kompetenceudvikling højt. Alt sammen for at give den bedst mulige behandling og pleje til vores patienter. Vi arbejder for at hjælpe og forbedre mennesker med kroniske lidelsers livskvalitet, samtidig med at vi får lov til at yde akut sygepleje. Arbejdsopgaverne ligner ofte hinanden, men de er ikke altid ligetil. Derfor ser vi muligheder fremfor begrænsninger og må ofte tænke kreativt i vores sygepleje.

Tag springet og bliv en del af vores afdeling, hvor der er plads til den nye såvel som den erfarne sygeplejerske. Vi er her til at tage godt imod dig.

Afdelingen:

Patienterne indlægges med kronisk eller midlertidigt tarm- eller leversvigt. Det er voksne patienter i alle aldersgrupper.

Vi står for oplæring af patienten selv eller hjemmesygeplejersker, så patienterne kan udskrives til hjemmet med parenteral ernæring.

Afdelingen har landsfunktion i akut leversvigt, komplicerede paracetamol forgiftninger, udredning til levertransplantation og sepsis relateret til broviackateter. Vi modtager derfor akutte patienter fra hele landet på alle tider af døgnet hele året rundt.

Helt særligt er den familiære stemning, som er i afdelingen og præger vores tilgang til patienterne og hinanden. Vi er 2 oversygeplejersker, som har arbejdet i afdelingen og i ledelsesmakkerpar i en del år. Vi kender hinandens styrker og svagheder og forsøger hver dag at skabe et arbejdsliv som giver mening for vores ansatte.

Vi ønsker en kollega som:

  • Er fagligt engageret og nysgerrig
  • Har en åbensindet tilgang til mennesker
  • Er hjælpsom og bidrager til det gode arbejdsmiljø
Udover alt det andet, kan vi tilbyde dig:

  • En fast stilling på 32-37 timer i skiftende vagter samt weekendarbejde hver 3. uge i 8 timers vagter
  • Indflydelse på egen arbejdsplan, hvor der tages hensyn til individuelle ønsker
  • Årligt tværfagligt internat i Tisvilde hvor der er fokus på at udvikle personalet fagligt og socialt
  • Fast tillæg på 8280 kr./årligt som sygeplejerske på en medicinsk afdeling
  • Personligt tilpasset introduktionsprogram, mentorordning samt onboarding forløb
Om alt det andet:

Se billeder og læs mere om afdelingen på vores Instagramprofil @tarmsvigt_leversygdomme

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere, skal du endelig kontakte oversygeplejerske Jakob Abildtrup på tlf. 35451497 eller oversygeplejerske Astrid Schneider Nielsen på tlf. 35451030.

Ansøgningsfrist: d. 2. juli 2023.

Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250038&DepartmentId=21930&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848823

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet